Ayan Yasin Abdi, Dansk Fulbrighter 2022/2023

University of Minnesota: Min Fulbright oplevelse

Jeg har været på University of Minnesota i USA, institut for sociologi, hvor jeg har været tilknyttet professor Cawo Abdi, der er professor i migration. Jeg har indgået i et stærkt forskningsmiljø, og modtaget mentorskab, vejledning og kritisk feedback på min forskningsartikel. Da jeg var, og forsat er, i den sidste skrivefase, har det været en uvurderlig læringsmulighed at samarbejde med anerkendte diaspora-somaliske forskere, som i forvejen har en dyb og faglig ekspertise inden for området. Med Fulbright-opholdet har jeg fået adgang til tværfaglig og international sparring, og det har givet styrket mig i at bidrage til internationaliseringen af debatterne om migration, og mobilitet blandt diaspora-somaliere.

Artiklen fortsætter under billedet

University of Minnesota

Antal studerende

50,000+

University of Minnesota er Minnesotas eneste land-grant-universitet og et af de mest prestigefyldte offentlige forskningsuniversiteter i landet.

Jeg har oplevet mange mindeværdige tilfældigheder, der har beriget min Fulbright-oplevelse på mange måder. Et eksempel er, da jeg mødte konsul Rikke Dierssen-Morice fra Det Danske Konsulat i Minneapolis, den dag, jeg skulle brevstemme. Hun inviterede mig derefter med til Danish-American Center, hvor jeg mødte ældre amerikanere, hvis bedsteforældre emigrerede fra Danmark til USA. Senere på aftenen blev jeg ledsaget af Dierssen-Morice til Minnesota Orchestra, hvor den danske dirigent, Thomas Søndergaard, optrådte med Samuel Coleridge-Taylor’s Ballade for Orchestra.

Ayan Yasin Abdi, Dansk Fulbrighter 2022/2023

Fulbright - Mere end et legat

Minneapolis har den største somaliske diaspora i USA, og det kunne mærkes både på campus, hvor jeg ikke var den eneste med navnet Ayan, og i den offentlige transport, hvor reklamerne var mangfoldige. Desuden var flertallet af Uber-chaufførerne af somalisk herkomst. Efter lange dage på kontoret var det altid en fornøjelse at høre om deres hverdagsliv i USA. Personligt har mit Fulbright-ophold også haft en dyb indvirkning, da jeg fik muligheden for at møde mine tre halvbrødre og to fætre og lære min faster at kende. Selvom jeg ikke havde min egen familie med, kunne jeg stadig dele hverdagen med mine (nye) familiemedlemmer, som efter borgerkrigen var blevet placeret i forskellige lande som flygtninge og asylansøgere.

Hvis du er interesseret i at søge et Fulbright-legat, så kan du læse mere om vores legater her.