Print

University of Wisconsin-Madison

Af Jonas Bødker, Fulbright 2017-18

Jeg var som en del af min PhD i økonomi på Aarhus Universitet på besøg på University of Wisconsin – Madison i efteråret 2017. Det er en fast del af en PhD i Danmark, at man undervejs skal være en del af et andet forskningsmiljø. Det er en grundlæggende tanke, at udlandsopholdet, udover at være fagligt relevant, skal være anderledes: Det skal give perspektiv til den måde tingene foregår på herhjemme. Denne tanke rækker dog i praksis langt ud over det rent faglige – Jeg har således, gennem mit ophold, ikke bare fået større faglig indsigt, men også en bedre forståelse af et andet land og (nogle) af dets indbyggere.

Støtten fra Fulbright har på to områder været essentiel for mine oplevelser: Dels er der det rent økonomiske aspekt, men langt vigtigere, så åbner Fulbright døre i USA. Man får kort sagt foræret et netværk og et genkendeligt tilhørsforhold – Og det er uvurderligt.

Fulbright

Der er selvfølgeligt lidt bøvl med at få stablet en legatansøgning på benene. Men jeg opdagede, at mange af de ting Fulbright-ansøgningen bad mig om, var ting, som alligevel ville have været nødvendige for visumansøgningsprocessen. Derfor var denne proces efterfølgende meget smertefri. Det var i forbindelse med besøget på den amerikanske ambassade i København i forbindelse med visum-processen, jeg første gang oplevede, at et Fulbright-legat er noget man kender i USA. Herren i jakkesæt bag skranken kiggede stift på mig, og så ned på mine papirer. Så sagde han ”Oh, you have a Fulbright Scholarship – Congratulations!”. Derefter stemplede han de nødvendige papirer og jeg var på vej ud af døren.

En lignende oplevelse havde jeg i forbindelse med krav til sundhedsforsikring. Som dansk PhD-studerende har man faktisk en ganske grundig dækning under udlandsophold. Alligevel kunne mit værtsuniversitet ikke acceptere dette som tilstrækkeligt, fordi der ikke forelå en eksplicit aftale mellem den danske stat og universitetet. Heldigvis var den forsikring, der følger med Fulbright, kendt på universitet, hvorfor jeg kunne slippe for at tegne en dyr (tredje!) sundhedsforsikring.

Opholdet

Det var på mange måder et lærerigt ophold. Som PhD-studerende i økonomi rejser man ikke til USA for at arbejde i et specielt laboratorie eller bruge et nyt stykke teknologi. I stedet rejser man derover for forskningsmiljøet. Dette forhold har på mange måder farvet mit arbejde. Under mit ophold arbejdede jeg på et projekt om kollegaers betydning for produktivitet og lønninger, og hvordan dette kan relateres til stigende lønulighed. Grundidéen i projektet er, at det ikke kun betyder noget hvor man arbejder, men også hvem man arbejder sammen med. Det kan f.eks. skyldes at folk udveksler ideer og erfaringer, og lærer af hinanden. Eksemplet er velvalgt for mit projekt. Jeg havde jævnligt møder med min amerikanske kontaktperson på universitetet, som er en førende ekspert på området. Disse møder har været uvurderlige ift. at inspirere mig og få mit projekt på den helt rette kurs. Desuden har samtaler med andre på universitet også været med til at rykke projektet.

Jeg havde egentligt tænkt, at jeg ville bo alene under opholdet. Men jeg endte med at bo i en delt lejlighed med en anden fyr (dog med eget værelse og badeværelse). Det viste sig at være en kæmpe gevinst. Fyren var lokal og frisk på at vise mig rundt i byen, i den smukke natur og tage mig med til ægte ”college parties” – Jeg kan kun anbefale andre at forsøge at finde en lignende boform.

Et godt råd

Lad mig til sidst give et råd, som jeg ville ønske, jeg selv havde fået, da jeg planlagde mit ophold. Det helt centrale for et godt ophold er at have nogle allierede. På et normalt udvekslingsophold vil der være flere i samme situation og universitetet vil i de fleste tilfælde arrangere sociale begivenheder for at ryste folk sammen. Som PhD-studerende kan man ikke forvente, at der er andre i samme situation. Derfor kan man godt ende med at føle sig lidt glemt – både fagligt og socialt. Jeg vil derfor anbefale, at man udover at have kontakt til en professor fra værtsuniversitetet, også forsøger at få et samarbejde med nogle andre PhD-studerende omkring et konkret projekt. På den måde får man en større gruppe af mennesker, som føler et ansvar for en. Som minimum ville jeg forsøge at få et fælles kontor med andre PhD’er.