Fulbright Danmark uddeler legater til USA og har indledt et direkte samarbejde med ledere fra det danske erhvervsliv og universiteterne for at fokusere på tre områder: Bæredygtighed, space- og life sciences. Danmark og USA har meget at byde på, men også at lære af hinanden inden for disse områder, der alle er vigtige for en bedre fremtid.
Fulbright Denmark fortsætter med at støtte studier og forskning inden for alle akademiske områder. Studerende og forskere fra Grønland og Færøerne kan søge på samme måde som danskere. Udforsk vores USA legater og start din legatsøgning i dag. Gå til ansøgningsside.
Har du planer om at tage til USA for at studere eller forske? Er du kandidatstuderende?
Fulbright Denmark tildeler årligt USA legater til “the best and the brightest” kandidat- og ph.d.-studerende fra Danmark, Grønland og Færøerne, som søger faglige udfordringer og netværk i USA. Fulbright Center administrerer også Kronprins Frederik Fund (Crown Prince Frederik Fund) og Thanks To Scandinavia.
Planlægger du at tage til USA for at undervise og forske?
Fulbright Denmark tildeler årligt USA legater til fremragende danske forskere, der søger faglige udfordringer og netværk i USA.
Fulbright Denmark har forskellige former for legater til danske uddannelsesinstitutioner. Passer vores USA legater ikke til din institution? Du er velkommen til at kontakte os ift. et muligt samarbejde.
Fulbright åbner døre på måder, jeg aldrig havde forestillet mig. Det vigtigste resultat er, hvordan man gennem oplevelsen af at være i USA får en mere nuanceret og positiv forståelse af det amerikanske samfund og dets borgere.
— DK Fulbright Student, 2015/2016
I 1993 studerede HKH Kronprins Frederik ved Harvard Universitet og blev 25 år gammel. Som gave til Kronprinsen etablerede dansk-amerikanerne Kronprins Frederik Fond (Crown Prince Frederik Fund). Hvert år uddeler Crown Prince Frederik Fund to USA legater/stipendier inden for samfundsvidenskab til fremragende studerende eller fagfolk på Harvard University’s John F. Kennedy School of Government.
Thanks To Scandinavia blev etableret af den danske entertainer Victor Borge og den amerikanske advokat Richard Netter i 1963, som en tak til de skandinaviske lande for deres hjælp til jøder under Anden Verdenskrig. Thanks To Scandinavia tildeler en række USA stipendier og USA legater til studerende og forskere fra Skandinavien og Bulgarien til studier i USA og Israel. Fulbright Center i Danmark administrerer legaterne til danske studerende, herunder også Victor Borge Music Scholarship.
Interesseret i at studere i USA?
Udover Fulbright Danmarks egne USA legater og dem, vi administrerer, har vi også kendskab til en række andre stipendier og programmer til studier og forskning i USA. Vi administrerer ikke disse USA legater, og du skal oftest kontakte universitetet eller fonden bag legaterne for yderligere information.
Relevant links
EducationUSA: www.educationusa.state.gov
Institute of International Education (IIE): www.iie.org
Council for International Exchange of Scholars (CIES): www.cies.org
ETS: www.ets.org.
Danish Representations in the U.S.: www.usa.um.dk/en/about-us
The U.S. Embassy in Denmark: dk.usembassy.gov