Fulbright Denmark har netop uddelt 2 legater til danske postdoc-forskere til ophold i USA.
I år har Fulbright Denmark tilbudt en enestående mulighed for postdoc-forskere: Et legat på DKK 200.000 uden krav om ansættelse ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark. Vi har i den forbindelse netop haft fornøjelsen af at meddele 2 danske forskere, at de er de heldige modtagere af legatet.
De 2 legatmodtagere får igennem deres forskningsophold i USA en unik mulighed for at netværke med andre forskere indenfor deres felt. De nye Fulbrightere skal forske ved Harvard Medical School og University of California, Los Angeles og vi glæder os meget til at følge med i deres ophold.
Som en del af deres Fulbright-legat vil de, udover at modtage DKK 200.000, også få deres visum sponsoreret af Fulbright samt modtage relevant vejledning i forbindelse med visumprocessen og deres ophold i USA.
Vi glæder os meget til at kunne offentliggøre navnene på de 2 postdoc-forskere sammen med resten af de nye danske forskere og studerende som modtager et Fulbright-legat for det akademiske år 2022/2023.
Fulbrights legater for forskere
Hvert år uddeler Fulbright Denmark en række legater til danske forskere, som skal til USA for at arbejde ved et amerikansk universitet.
Related
April 3, 2024
Toxic adfærd i online gaming – Rutgers University
Læs om Louise Anker Nexøs udlandsophold ved Rutgers University
March 15, 2024
Rytme og groove hos ensidigt døve – New York University
Læs om Alberte Baggesgaard Seebergs udlandsophold ved New York University
March 6, 2024
Kunstig Intelligens – Massachusetts Institute of Technology
Læs om Frederk Ørsted Kjeldals ophold ved Massachusetts Institute of Technology