fbpx
Print

Harvard University 

Af Nikolaj K. Mandsberg, Fulbright 2017-18

Fra Øst til Vest (eller omvendt)

Vejen til Harvard University var lang og kompliceret, men jeg skal forsøge at fortælle den kort og simplificeret. Min amerikanske glødetråd antændtes med et udvekslingsophold i Californien året 2013. En personlig og faglig udvikling med en for undertegnede hidtil uoplevet hældningskoefficient. Nysgerrig efter detaljerne i den amerikanske ånd, og med vished om at Californien (som enhver anden enkeltstående stat) ikke er repræsentativ for hele USA, spredtes gløden og et ønske om at (op)leve på østkysten voksede. Tilbage i Danmark fortsatte mit Fysik og Nanoteknologi studie, hvor hovedfokus var på selvstændige, specialiserede forskningsprojekter. Efterhånden som man specialiseres oplever man at støde på de samme navne igen og igen – specielt inspireredes jeg af Professor Aizenberg, hvis måde at tænke på var og er tilsvarende min…

Således klipper vi til foråret 2017 hvor Fulbright tildelte mig deres generøse legater og sikrede at 1 års forskningsophold hos Aizenberg gruppen kunne lade sig gøre rent økonomisk. Min lille (amerikanske) drøm var dermed blevet en realitet.

Billedkilde DTU: bit.ly/2sQu5qA

Fulbright Fordelsprogram

For ja, et fordelsprogram er det. Når først ansøgningen af skrevet og legatet tildelt, da holdes man i hånden hele vejen, hvilket gør det større antal af administrative elementer til en leg. Før afgang guides der med hensyn til lægeundersøgelser og ens ansøgning om visum foregår som VIP – Fulbright står på tæerne for at hjælpe ved enhver opstået tvivl! At være en del af Fulbright-programmet har i den grad sine fordele. Pludselig var der langt færre spørgsmål ved boarder control – Fulbright er nærmest lig med en forhåndsgodkendelse. At være Fulbrighter forærer endvidere én et netværk af ambitiøse ligesindede fra 160+ lande. Alle har et åbent sind og er nysgerrige efter at lære mere, hvilket er et fantastisk udgangspunkt for verdensomspændende venskaber. Mens et Fulbright legat for mange danske modtagere er flødeskum på toppen, da betyder tildelingen i andre lande forskellen mellem to vidt forskellige liv. Viden om disse forskelle får man kun ved at engagere sig i netværket. Her kan sociale medier og opskrivning på lokale Fulbright e-mail lister holde én opdateret og involveret. Et absolut højdepunkt under mit ophold var deltagelsen i et Fulbright Enrichment Seminar. Omkring 100 personer fra 50 forskellige lande samledes for en uge, hvilket gav en unik atmosfære og massiv indsigt i andre kulturer. Seminarerne eksisterer med forskellige temaer (fx ‘From Lab to Market‘) og var fantastisk velplanlagt; endvidere indeholdende de mest inspirerende oplægsholdere jeg nogensinde har oplevet. Kæmpe cadeau!

Welcome to Harvard

Der er 22.000 studerende på Harvard fordelt på et utal af akademiske discipliner. Således har jeg kun oplevet, og kan derfor kun berette om, hvorledes det foregår i afdelingen for anvendt videnskab. Modsat hvad mange stereotyper måske forbereder én på, da er miljøet præget af ydmyghed og uden præg af konkurrenceånd. Den amerikanske snakkesalighed var dog allestedsværende, hvilket lod inspirerende diskussioner opstå hvor som helst og med hvem som helst. Mange er dog meget arbejdssomme, hvilket efterlader ringe tid til dybere samtaler. Måske en af grundene til at mange afdelinger faciliterer ugentlige Happy-Hours med drikkevarer og snacks, da disse events ofte ender med at fostre nye samarbejder. Derudover er der dagligt mulighed for at deltage i spændende frokostseminarer med sponsoreret mad – indlæringen holder ikke pause – selv ikke i frokostpausen.

Hvad med resten‽
Fulbright missionen er at fremme gensidig forståelse landene imellem, hvorfor jeg under mit ophold også ønskede at se andre stater end Massachusetts. Foruden forskning, seminarer og kursusdeltagelse blev der derfor også tid til at besøge 14 stater. Selvsyn af forholdene og forskellene har bidraget til et mere komplet billede af USA – ligesom få ville skære Europa over én kam, da må jeg konstatere, at det er ligeså svært med ét land af tilsvarende størrelse.

En sidste ting
Nå ja, én gang Fulbrighter, altid Fulbrighter. 2 måneder efter afsluttet ophold var jeg atter i Boston. Det var Thanksgiving – men modsat de fleste amerikanere havde jeg ikke umiddelbart nogle planer. Ikke desto mindre fandt jeg pludselig mig selv, og med få timers varsel, i et selskab af nuværende og tidligere Fulbrighters til en aften med nye vedvarende relationer. Fulbright må i den grad siges at give muligheder – både fagligt og personligt.

Kære Fulbright. Jeg takker jer for at muliggøre denne fantastiske udvikling og håber at mange flere vil få gavn af jeres eksistens fremadrettet.