Mads Agerbo Ejsing, Brown University

Jeg har i foråret 2019 tilbragt fem måneder i Providence, Rhode Island, på den amerikanske østkyst i forbindelse med et forskningsophold ved Brown University. Her besøgte jeg Professor Bonnie Honig, som er én af verdens førende forskere inden for mit forskningsfelt, politisk teori.

Formålet med opholdet var i store træk at videreudvikle og få inspiration til mit phd-forskningsprojekt, der kort fortalt beskæftiger sig med demokratiets muligheder for at adressere den forestående klimakrise:

“Er den manglende politiske evne, og villighed, til at adressere klimaforandringer et udtryk for, at demokratiet har spillet fallit, og at der er brug for mere autokratiske styreformer? Eller er de globale udfordringer, som vi står over for, en anledning til at revitalisere og udbygge demokratiske institutioner?”

Mere specifikt er mit projekt optaget af, hvordan afstande mellem ”land” og ”by” påvirker betingelserne for at føre en fælles demokratisk politik på klimaområdet.

(Artikel fortsætter under billedet)

Fulbrights legater

Fulbrights legater gives til de mest talentfulde kandidatstuderende og PhD-studerende.

Se hvordan du ansøger

“På Brown University var der derimod ca. 10-15 andre Phd.-studerende, der arbejdede inden for mit område, hvilket betød, at man havde mulighed for at spare og tale om andre med sit projekt og sine forskningsinteresser."

- Mads Agerbo Ejsing, Brown University

Hverdagen på Brown University

Min tid som ”Visiting Research Fellow” på Department of Political Science ved Brown University, hvor jeg havde min daglige gang, har været enormt udbytterig på flere planer.

For det første havde jeg mulighed for jævnligt at mødes 1-on-1 med en række førende professorer inden for mit område. For det andet fulgte jeg to intense graduate-kurser, som begge var direkte relevante for mit forskningsprojekt og bidrog med en masse nye indsigter, samtidig med at det gav et indblik i, hvordan noget af verdens bedste undervisning foregår (i begge mine fag var der to professorer, og under 15 studerende hvér uge). Begge disse akademiske spor resulterede i, at jeg i løbet af mit ophold skrev det første kapitel af min afhandling med sparring fra både professorer og dygtige medstuderende.

Men det allerstørste udbytte var nok alligevel det, der fandt sted uden for de formelle akademiske rum. På mit eget Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet er jeg den eneste Phd.-studerende inden for mit forskningsfelt ud af omkring 30 Phd.-studerende. På Department of Politcal science på Brown University var der derimod ca. 10-15 andre phd-studerende, der arbejdede inden for mit område, hvilket betød, at man havde mulighed for at spare og tale om andre med sit projekt og sine forskningsinteresser, også i mere uformelle sammenhænge.

Udover at det var med til at skabe en masse nye sociale bånd og stærke venskaber, så har mange af de uformelle samtaler, der foregik uden for de akademiske rum allerede vist sig at være dybt formative for mit projekt. Og især dét udbytte er jeg dybt taknemmelig for at have fået.

"Den primære forskel, som Fulbright gjorde for mig, var at skabe en økonomisk sikkerhed omkring opholdet, hvilket gjorde det muligt at fokusere 100% på det akademiske."

- Mads Agerbo Ejsing, Brown University

students, advising, studies, usa, USA vejledning

Den primære forskel, som Fulbright gjorde for mig, var at skabe en økonomisk sikkerhed omkring opholdet, hvilket gjorde det muligt at fokusere 100% på det akademiske. Det lyder måske ikke af meget, men det kan slet ikke overvurderes, hvor vigtigt det har været. Desuden har det at repræsentere Fulbright (som er en meget anerkendt institution i USA) bridraget til et super strømlinet forløb, som har gjort Visa-proces mm. til smooth sailing. Så mange tak for det.

"Do it!"

Det lyder måske banalt, men jeg tror, at det vigtigste råd er: Do it! Det kan måske virke uoverskueligt at få et længerevarende ophold på plads, når man sidder og kæmper med akutte paper-deadlines, men det er virkelig det hele værd.

Hvis man får sendt en ansøgning afsted til Fulbright og er så heldig at slippe igennem nåleøjet, så er alt det praktiske på plads, og så er det (næsten) bare at tage af sted og nyde eventyret.

Når først man er der – i hvert fald hvis ”der” er USA – så tror jeg, at det vigtigste råd er, at være så opsøgende som overhovedet muligt. Endda på grænsen til det opportunistiske. Vi kommer fra en dansk universitetskultur, som på godt og ondt er rimeligt regelbundet, hvilket gør, at de formelle rammer sjældent kan bøjes. Hvorimod i USA, er min oplevelse, kan det meste lade sig, hvis man udviser lidt initiativ, banker på en professors dør og demonstrerer, at man er kommet for at lære og engagere sig.

Så forsøg at gemme lidt at den danske tilbageholdenhed væk (det er svært, I know, jeg er selv fra Jylland!) og kast dig ud i det. Som én af mine professorer sagde: Hvis noget føles skræmmende, så forestil dig, hvad den mest selvsikre person i lokalet ville have gjort, og så ”fake it till you make it”.