I efteråret 2025 var Olivia Levinsen på studieophold ved Department of Political Science på UC Berkeley i Californien med støtte fra kommissionen. Her lærte hun en masse nyt både om sit forskningsområde – politisk repræsentation af kvinder – og om den lokale kultur og natur.
Rødstrømperne fra New York
På UC Berkeley fik Olivia ny viden og input til sine studier, som hun ikke ville have haft direkte adgang til hjemme fra Danmark. I løbet af efteråret mødtes hun flere gange med Amanda Clayton, en anerkendt amerikansk forsker inden for politisk repræsentation af kvinder.
Under disse møder fik Olivia konstruktiv kritik på sin artikel om rødstrømperne som social bevægelse.
Samtidig fik Olivia god sparring fra sine medstuderende i dagligdagen på universitetet. Hun fortæller: ”Under opholdet sad jeg på kontor med amerikanske graduate students [kandidat- og ph.d.-studerende, red.], som var både inspirerende og søde at snakke med.”

Generelt lærte jeg også at præsentere for et publikum, der stort set ikke ved noget om Danmark. Det var super udfordrende og lærerigt.
På afdelingen blev der afholdt workshops, hvor de studerende præsenterede deres arbejde og udvekslede konstruktiv kritik med hinanden.
Her lærte Olivia nye færdigheder: ”Generelt lærte jeg også at præsentere for et publikum, der stort set ikke ved noget om Danmark. Det var super udfordrende og lærerigt.”
Men det var ikke kun Olivias medstuderende, der lærte nyt om Danmark, det gjorde hun også selv.
Olivia kom i sine undersøgelser frem til, at rødstrømpebevægelsen faktisk havde sin oprindelse i New York og derefter bredte sig til Skandinavien.
Det er altid en udfordring at rejse alene og skulle bygge en hverdag op et helt nyt sted, men jeg nød denne udfordring.
Forelsket i Californiens hav, bjerge og ørken
Udover det store akademiske udbytte, som Olivia fik ud af sit ophold, blev hun også forelsket – nemlig i den californiske natur. Ved siden af studierne var der rig mulighed for at gå på opdagelse i alt fra hav- til bjerg- og ørkenlandskaber – ovenikøbet i godt selskab.
Olivia fortæller: ”Amerikanerne var meget gæstfrie, og jeg kom på forskellige ture blandt andet med min udvidede familie, som tilfældigvis boede tæt på, men også med vildt fremmede.”
Hun tilføjer: ”Det er altid en udfordring at rejse alene og skulle bygge en hverdag op et helt nyt sted, men jeg nød denne udfordring.”


Det danske kontor har været utrolig behjælpelig med sparring og kontakt både før, under og efter opholdet.
Sparring og støtte fra kommissionen i en usikker tid
Olivia nåede at blive usikker op til afrejsen grundet de politiske uroligheder i USA og tidspres i visumprocessen. Hun fortæller, at støtten fra kommissionen lagde en dæmper på bekymringerne: ”Det danske kontor har været utrolig behjælpelig med sparring og kontakt både før, under og efter opholdet.”
Derfor opfordrer hun også andre, der overvejer et studie- eller forskningsophold i USA til at kaste sig ud i det trods eventuelle bekymringer. Ifølge Olivia er intet umuligt, hvis man planlægger i god tid, har is i maven, og sørger for at finde fællesskaber at deltage aktivt i under opholdet.

Er du nysgerrig på at lære mere om vores legater til studerende?
Related
April 9, 2026
75th Anniversary Celebration in NYC on June 11
Read more and sign up for this unforgettable event right here
March 16, 2026
Læg janteloven på hylden og drøm stort
Josephine Kornerup giver et indblik i sin hverdag på Parsons School of Design i New…
February 12, 2026
Transatlantisk samarbejde og udveksling vigtigere end nogensinde
Mikkel Stahlschmidt sætter ord på sine gode erfaringer fra Stanford University





