Læg janteloven på hylden og drøm stort

I efteråret 2025 læste Josephine Kornerup et semester på Parsons School of Design ved The New School i New York med støtte fra kommissionen. Her fordybede hun sig i arkitektoniske arbejds- metoder og brug af biobaserede byggematerialer. Dette er hendes personlige beretning.

I mange år har jeg været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle have forsøgt at forfølge en karriere inden for arkitektur eller design. På mange måder har det altid været min store drøm, men hver gang jeg har vendt tilbage til den, har jeg ræsonneret mig væk fra den over til bygningsingeniør- kundskab, da jeg finder ro i at arbejde med tal.

Mit semester på Parsons bekræftede, at jeg traf den rigtige beslutning. Jeg indså, at jeg er mere analytisk end jeg troede, og at selv med kreativt projektarbejde reagerer min venstre hjernehalvdel med løsninger.

Jeg føler mig nu endnu mere begejstret for det arbejdsmiljø, jeg har fundet i krydsfeltet mellem disse to fag som ingeniør hos Henning Larsen Architects. Designmiljøet driver min arbejdsglæde samtidig med, at jeg trives med ikke nødvendigvis at være en del af selve designprocessen.

Hvor jeg tidligere har arbejdet med materialer udelukkende ud fra deres tekniske og klimamæssige egenskaber, lærte jeg på Parsons at forstå deres kulturelle, sanselige og menneskelige dimension.

Materialer rummer historier, håndværkstraditioner og påvirker vores indeklima og velbefindende.

Både rent lavpraktisk gennem deres egenskaber, men også på et mere abstrakt plan via den atmosfære brugeren påvirkes af afhængigt af, hvilke materialevalg designeren har taget.

Min vigtigste faglige konklusion er derfor, at hvis vi skal lykkes med planetær ansvarlig omstilling i byggeriet, må vi kombinere det målbare med det meningsfulde.

Data alene hverken flytter eller overbeviser verden – det gør fortællinger, formidling og tværfaglig forståelse.

USA er ”the land of hope and dreams”, og nationen som enhed besidder en urokkelig tro på, at uagtet hvilken situation, du står i, og socialt lag, du kommer fra, kan du ”pull yourself up by your bootstraps” og forbedre dine vilkår. Som dansker så jeg mig selv komme med mit rationale og jantelov og se lidt ned på denne overbevisning.

Jeg vil invitere alle kommende studerende på et akademisk ophold i USA til at læne sig ind i denne kulturelle forskel, drømme stort og tro på, at alt faktisk kan lade sig gøre, hvis bare du tror nok på det. Det gør det hele meget sjovere, og det udviklede mig mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig.

Selvom USA på mange måder er velkendt, er det også fundamentalt anderledes end Danmark og Europa. Mange ting fungerer anderledes både akademisk og socialt.

Selvom vi er bevidste om, at USA er et markant anderledes land, oplever jeg også, at vi undervurderer denne forskel, fordi vi eksponeres meget for amerikansk populærkultur og politik, og vi taler sproget mm., så den kulturelle forskel føles ikke så stor.

Derfor vil jeg anbefale andre at tilgå USA med komplet åbenhed, som hvis man måske skulle til Asien eller Sydamerika, hvor man er forberedt på ikke nødvendigvis at finde noget genkendeligt. Læn dig ind i det velkendte som en behagelig overraskelse, når og hvis du støder på det, fremfor at forvente komplet genkendelighed.

Støtten [red. fra kommissionen] havde både en konkret og en symbolsk betydning. Økonomisk var den helt afgørende for, at mit budget kunne hænge sammen, og at jeg havde råd til at betale den omfattende studieafgift.

At selvstændigt kunne skabe en finansiering til et semester i New York er et privilegium, jeg ikke tager let på, og som står i stærk kontrast til mange af mine medstuderende på Parsons, der enten var finansieret af deres familier, eller som nu stod med et omfattende lån.

Derudover, gjorde den utrættelige støtte fra Nina og kontoret gennem hele foråret, midt i denne særlige geopolitiske situation, hele forskellen for, at jeg kunne holde hovedet over vand, og bevare troen og håbet på, at jeg nok skulle komme afsted.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor stor en forskel den administrative støtte gjorde for mig, ift. at gennemskue og overskue hele den omfattende bureaukratiske proces. Endnu en gang – den største tak for muligheden.