I 2025 var Marcus Dige afsted på studieophold ved Scripps Research i San Diego med et legat fra kommissionen. Formålet med Marcus’ projekt var at forbedre antistoffer mod malaria. Under sit ophold fik han opbygget et stærkt internationalt netværk af dygtige kolleger og sparringspartnere.
Højt ambitionsniveau og praktisk kultur
Marcus fortæller, at formålet med hans projekt var ”at udvikle antistoffer, der genkender et mål på malariaparasitten mere præcist, så de virker bedre og samtidig er sikrere at bruge”. Det var vigtigt for Marcus at have de helt rette omgivelser, da dette projekt krævede mange forsøg, tålmodighed og et vågent blik for detaljer.
Det var derfor ikke tilfældigt, at han valgte Scripps Research til at arbejde med sit projekt: ”Jeg valgte netop dette ophold, fordi Scripps rummer både det høje ambitionsniveau og den praktiske kultur, hvor idéer hurtigt bliver til forsøg ved laboratoriebænken”.
Resultaterne af de mange forsøg var, ifølge Marcus, lovende og bliver på nuværende tidspunkt brugt til videre studier af antistoffer mod malaria. Dette kan på længere sigt potentielt være med til at forbedre forebyggelsen og behandlingen af malaria på verdensplan.

Stærkere internationalt netværk
Opholdet i San Diego gav Marcus både et stort fagligt og personligt udbytte. Han blev bedre til at dokumentere sit arbejde og forklare resultater på en måde, som både specialister og kolleger fra andre felter også kan forstå.
Marcus beretter, at han fik ”et stærkere internationalt netværk og opdagede, hvor meget det betyder at have kolleger, man kan sparre med, når noget driller”.
Støtte gav ro til at fokusere på forskningen
For Marcus var støtten fra kommissionen altafgørende for, at han fik lavet så meget forskning under sit studieophold. Hans legat på 50.000 kr. gjorde blandt andet, at han havde råd til en højere husleje og dermed kunne bo tættere på campus.
På den måde kunne han være mere fleksibel i laboratoriet, når forsøgene tog længere tid end forventet. Marcus understreger, at dette gjorde en konkret og mærkbar forskel for hans ophold i San Diego.


Er du nysgerrig på at lære mere om vores legater til studerende?
Related
June 2, 2026
My Experience as a Fulbright Scholar at University College Copenhagen
Discover Kristyn VanderWaal Mills' reflections here
May 19, 2026
From Arctic Dreams to Danish Work-Life Balance
Read our alum Henry Henson's personal reflections on how his Fulbright stay changed…
April 13, 2026
Rødstrømper, californisk natur og gæstfrie amerikanere
Læs med om Olivia Levinsens lærerige ophold på UC Berkeley





