Can-do attitude skaber resultater på MIT

Dette er Bjarke Frederiksens personlige beretning om sit ophold på MIT i Massachusetts i efteråret 2025, hvor han var afsted med støtte fra Kommissionen.

Jeg var på MIT i seks måneder for at skrive mit speciale ved gruppen Quantum Photonics & AI under Professor Dirk Englund. Projektet handlede om fotoniske neurale netværk, der muliggør beregninger til AI med meget lavere energiforbrug end hidtil.

Jeg blev meget inspireret af den can-do attitude, der gennemsyrer MIT. Det føles selvfølgeligt at drømme stort, at springe ud i udfordringer og gøre sit bedste med en forventning om, at man lærer noget uanset, om det lykkes eller ej.

Jeg har lært mange forskere at kende i mit felt, som jeg hidtil kun kendte fra forfatterlisten på artikler, jeg har læst med stor interesse. Derudover, fik jeg adgang til værktøjer til hurtig prototyping, der ændrede min tilgang til hardwareudvikling.

På MIT’s Rodgers Lab kunne jeg gå fra en skitse af et elektrisk kredsløb til færdig printplade på et par timer. Når et design ikke virkede, kunne jeg prøve en ny version samme dag. Jeg vil meget gerne forsøge at fortsætte med at arbejde på den måde.

Uden for laboratoriet engagerede jeg mig i det internationale miljø.

Jeg var sekretær i Visiting Student Association, designansvarlig for QuARC 2026 – en studenterorganiseret konference om kvanteteknologi med talere fra bl.a. Google – og arrangerede en brødbagningsaften for internationale studerende, der, som mig, savnede ordentligt brød.

Jeg rejste også, når jeg kunne: vandreture i New Hampshire, en konference i New York og en weekend i Miami. Jeg har fået venner fra mange forskellige lande, som jeg regner med at holde kontakten med.

Det var en god oplevelse at være del af et netværk af danske legatmodtagere i udlandet. Jeg fik kontakt med andre danskere på lignende ophold, og vi mødtes bl.a. til middag.

Det gav en ekstra dimension at dele oplevelsen med folk i samme situation.

Legatet fra Kommissionen gjorde opholdet muligt. Uden den økonomiske støtte havde det ikke været realistisk at tage et halvt år på MIT. Det gav mig mulighed for at fokusere på forskningen i stedet for at bekymre mig om finansiering.