Fulbright Denmark søger selvstændig og struktureret sekretær/projektkoordinator med sans for kontordrift, administration og internationalt samarbejde.

Fulbright Denmark er et akademisk program, der hviler på en bi-national samarbejdsaftale mellem USA og Danmark. Vi giver legater til nogle af de dygtigste danske og amerikanske studerende og forskere til studieophold på universiteter i henholdsvis USA og Danmark.

Dine opgaver som sekretær/projektkoordinator i Fulbright Center

Du er en central person, der vil fungere som støttefunktion for hele kontoret. Du skal have overblik og evne til at håndtere mange forskellige praktiske og administrative opgaver samtidig. Du vil arbejde sammen med vores lille, engagerede team på 4 medarbejdere i forhold til administrative opgaver og den daglige kontordrift, og du vil samtidigt have rollen som personlig assistent for vores direktør. Der vil også være en ekstern kontaktflade med pedeller, leverandører, vores IT-support osv.

Vi har brug for effektivitet og kvalitet i de administrative opgaver, og du kommer fx til at indgå i forberedelse og afvikling af møder, aktiviteter, events og projekter. Du vil i perioder også komme til at hjælpe med let sagsbehandling i forbindelse med vores legatmodtageres ankomst- og afrejseproces.

Du er god til engelsk og har en relevant administrativ baggrund

Vores arbejdssprog er dansk og engelsk, og vi forventer at du behersker begge sprog på højt niveau, både i skrift og tale. Du må gerne have en relevant AP eller bachelorgrad og nogle års erfaring fra lignende job, fx som HK-ansat i en offentlig organisation.

Interkulturel forståelse, sans for kulturel udveksling, samarbejde og kommunikation

Vi tilbyder et udfordrende job med stor selvstændighed, hvor opgaverne er varierede, og ikke to dage er ens. Det er et must, at du begejstrer dig for vores grundlæggende værdier om:

  • interkulturel forståelse
  • kulturel udveksling og
  • samarbejde indenfor uddannelsesverdenen.

Det er vigtigt, at du er en god kommunikatør, udadvendt og pragmatisk, og hvis du derudover er vant til at bruge SoMe (opslag på LinkedIn, Facebook), er det et ekstra plus.

Lidt om det praktiske

Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er vores smukke kontor i København K, tæt ved Nørreport Station. Nogle gange vil du skulle tage med til møder i Storkøbenhavn. Der er p.t. ikke lagt op til hjemmearbejde, og der er ingen rejseaktivitet i stillingen.

Samtaler afholdes løbende og indtil jobbet er besat. Forventet jobstart 1. november eller snarest derefter. Ved spørgsmål kan du ringe til Executive Director Sophia Vejlgaard på 3318 1003.

Ansøgning, CV, bilag og evt. referencer sendes via denne annonce på jobindex.dk

Sekretær/projektkoordinator

Fuldtidsstilling

Nørregade 7A, 1. sal
1165 København K

Ansøgingsfrist: 29. september 2023

Læs mere om Fulbright Denmark