Har du en drøm om at studere eller forske i USA? Og relaterer dine studier eller forskning sig til EU-anliggender eller politik? Så bør du overveje at ansøge om et Fulbright Schuman legat.

The Fulbright Schuman Program er en unik mulighed for at kombinere et ophold i USA med at studere eller udføre forskning med fokus på relationen mellem USA og EU indenfor politik, EU-anliggender eller EU-institutioner. Hvert år uddeles der mellem 10 og 15 legater på tværs af alle EU-landene til blandt andet kandidatstuderende, Ph.D.er, undervisere og forskere.

Der er nu åbnet op for ansøgninger for det akademiske år 2024/2025, som skal uploades gennem Fulbright Schuman-programmets portal, senest 1. december 2023, kl. 12.00 CET.

Schuman legaterne administreres af Kommissionen for uddannelsesudveksling mellem USA, Belgien og Luxembourg (Fulbright Belgium), og er finansieret af det amerikanske udenrigsministerium og Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur.

For mere information om legaterne henvises til programmets officielle hjemmeside.

Husk, at hvis du ikke modtager et Schuman-legat, er det muligt at søge om et af Fulbright Denmarks andre legater hvor ansøgningsfristen er i foråret 2024.

Fulbright Schuman Legat

Ansøgningsfristen for legatet er 1. december 2023, kl. 12.00 CET

Læs mere om legatet