fbpx
Print

Massachusetts Institute of Technology

Af Christian Kolle Christensen, Fulbright 2017-18

Planlægning

Før afgang er der rigtig mange ting der skal på plads, ikke mindst når man tager afsted som familie med små børn. Der skal findes bolig, forsikring, osv. Der var mange spørgsmål vi gerne ville have afklaret; hvad med visum, transport og hvor går jeg til lægen? Her var Fulbright kontoret i København meget behjælpelig med kontakter, papirarbejde osv. Når der er mange deadlines i forhold til visumansøgning der skulle overholdes samtidig med man er travlt optaget af sit forskningsprojekt, var det en uvurderlig hjælp fra Fulbright kontoret. Ud over det rent lavpraktiske med papirarbejdet, har jeg også lært meget om den Amerikanske måde at gøre tingene på i forhold til hvem og hvordan man henvender sig til, for at få hjælp. Den personlige kontakt og høflighed er vigtigere end hvad vi er vant til herhjemme. Ud over at Fulbright legatet er højt respekteret i USA hjælper rådene og vejledningen til at man er lidt bedre klædt på. Vi tog derfor afsted med ro i sindet og vi havde oplevelsen af at føle os trygge under hele vores ophold.

MIT, en fantastisk skole og en stor familie

Så snart man er tilknyttet MIT bliver man budt indenfor og jeg havde fra starten følelsen af, at være en del af fælleskabet. Når man går rundt på gangene kan man mærke historiens vingesus. Skolen, underviserne, eleverne, teknisk personale, gæsteforskere og alle tilknyttede er stolte over MIT’s historie og den position skolen har i den naturvidenskabelige og teknologiske forskningsverden. Det skaber en helt unik stemning. Med deres prestigefyldte navn kan de også tiltrække mange dygtige forskere både som faste professorer og som gæster. Der er derfor mange interessante symposier, foredrag og events. De mange studerende der bor på og ved campus og folk der arbejder der 24/7 gør, at stedet altid er i live – Det er ikke bare en arbejdsplads. Jeg er meget beæret over at have været en del af det selskab, selv for bare en kortere periode.

Projektet og samarbejde

I mit projekt har jeg undersøgt den atomare struktur af elektrodematerialer til genopladelige batterier. Ved at studere strukturændringerne mens batteriet aflades og oplades, kan vi forstå hvorfor batteriet opfører sig som det gør og derigennem optimere materialerne. Jeg arbejdede på en række forskellige materialer inden jeg tog afsted og ankom til MIT uden specifikt afgrænset projekt planlagt. En lidt risikabel plan, men det viste sig at være en rigtig god ide. Jeg var nemlig mere fleksibel og kunne fokusere mit arbejde på de områder min vejleder prof. Yet-Ming Chiang fandt interessant. Vi begyndte at dykke ned i hvorfor mange af de gode materialer mister noget af den orden der ellers normalt findes i strukturerne. Her kunne jeg trække på hans enorme viden indenfor strukturen af materialer. Uden hans input var jeg ikke kommet frem til nogle vigtige og helt fundamentale sammenhænge i måden de forskellige materialer opfører sig på. Samarbejdet er fortsat efter jeg er taget hjem med møder via videokonference en til to gange månedligt. Mit besøg resulterede altså i et længerevarende samarbejde mellem gruppen på MIT og den gruppe jeg er en del af herhjemme. Indtil nu har arbejdet belyst nye måder hvorpå strukturændringerne kan studeres og jeg arbejder derfor nu på at starte et nyt projekt som opfølgning.

Boston og New England

”Boston er en helt fantastisk by, det bliver så fedt for jer”. Dette fik vi fortalt af flere venner og bekendte inden vores afrejse. ”Nå ja, en storby er vel altid spændende” tænkte vi. Men der er noget helt specielt ved Boston. Vi har oplevet utroligt velkomne amerikanere. Omgangstonen er anderledes, og hvor de administrative opgaver kan virke en lille smule gammeldags bureaukratiske og ineffektive, gør amerikanernes høflige og personlige kontakt dem meget mere åbne for nye mennesker. Man falder hurtigt i snak med fremmede på gaden, i supermarkedet eller i metroen. Vi følte os derfor meget hurtig som en del af Boston. Der er mange udfordringer ved at rejse som familie med børn, men ikke i forhold til at komme i kontakt med nye mennesker. Vi lærte flere ”almindelige” amerikanske familier at kende gennem diverse events og lokale arrangementer. Hvis man er en børnefamilie skal man absolut ikke se det som en forhindring for tage på et udenlandsophold af længere varighed – tværtimod, den ekstra planlægning er bestemt arbejdet værd.

Tak til Fulbright

Der er ingen tvivl om, at legatet fra Fulbright kommissionen var altafgørende for at mit forskningsophold i USA og på MIT kunne realiseres. – både ift. den økonomiske støtte, men også den vejledning der følger med legatet. Uden legatet kunne jeg ikke have rejst sammen med min familie, og mit ophold ville have været markant kortere. Derfor vil jeg gerne takke Fulbright Kommissionen mange gange for at støtte mit forskningsophold på MIT.