fbpx
Print

Carnegie Mellon University

Af Valdemar Ulrikkeholm, Fulbright 2017/2018

Jeg havde flere gange oplevet Lorna McGhee på William Bennett’s International Flute Summer School. Udover at hendes spil var teknisk helt formidabelt, så var der også en poesi i hendes spil, der efterlod publikum fuldstændig målløse. Da jeg var på sommerskolen sidste gang, var jeg med som teaching assistant og skulle spille en recital. Derfor havde jeg ikke tid til at opleve så meget af hendes masterclasses, som jeg kunne tænke mig. Jeg fortalte hende om min frustration, og spurgte, hvordan jeg kunne opleve mere af hendes undervisning. Så foreslog hun, at jeg kunne søge ind på et et-årigt program (advanced music studies) på Carnegie Mellon University, Pittsburgh, Pennsylvania, med hende som underviser.

Det var alligevel en stor mundfuld. Det her var den bedste fløjtenist, jeg havde hørt, som nu stod og foreslog, at jeg kunne studere hos hende. I USA til og med. Jeg havde aldrig før været i USA, og den politiske situation i landet virkede jo mildest talt mærkværdig. Jeg havde tidligere prøvet at være længe væk hjemmefra, da jeg var i London for at studere, men nu ville jeg i tillæg til afstanden også have tidsforskellen til dem derhjemme.

Ankomst

Måneden op til min afrejse var jeg i Tyskland for at spille med et orkester (Collegium Musicum Schloss Pommersfelden). Det var her, jeg måtte på jagt efter en studiebolig i Pittsburgh. Jeg havde en amerikansk ven fra min tid i London, som tilfældigvis havde en onkel og tante i Pittsburgh. Jeg spurgte lidt ind til de forskellige tilbud, jeg havde fundet på nettet, og ikke bare fortalte onklen og tanten mig om områderne, de tog simpelthen også til fremvisning og talte med potentielle bofæller og sendte mig billeder af stederne. Da jeg endelig ankom til Pittsburgh, hentede de mig i lufthavnen, jeg boede hos dem de første par dage, mens jeg ventede på at få min nøgle – og så kørte de mig til universitetet. En fuldstændig forrygende gæstfrihed!

Pittsburgh er ikke en storby som New York, men på trods af dens størrelse (lidt færre indbyggere end Århus), sker der utrolig meget. Byen er stolt af sit symfoniorkester. Dette år har det vundet to grammyer og i lufthavnen mødes man af toner fra symfoniorkestret, og en stemme byder velkommen til Pittsburgh og introducerer symfoniorkestret. Byen har tidligere været centrum for stålindustrien, og det var her den fattige skotske Andrew Carnegie skabte sin formue på det der i 2014 dollars modsvarer 372 milliarder dollars. Han startede en bølge af filantropi, der har sat spor i Pittsburgh. Man ser Carnegies navn overalt, da han grundlagde Carnegie Mellon University, byggede koncertsale og biblioteker. I alt byggede han over 2.500 biblioteker(!)

Mellon Institute, Carnegie Mellon University.

Fagligt udbytte

Solofløjtenisten i Pittsburgh Symphony Orchestra, Lorna McGhee er mit helt store idol. Jeg har hørt mange fremragende fløjtenister, men for mig er Lorna McGhee i en klasse helt for sig selv. Det har været en drøm, der er gået i opfyldelse at få lov at arbejde med hende, og ofte høre hende spille med Pittsburgh Symphony Orchestra.

Jeg har fået fornyet min respekt for, hvordan musikere på allerhøjeste niveau arbejder grundigt, systematisk og med et utrolig raffineret æstetisk og kunstnerisk ideal. Hver uge havde vi bl.a. fællestimer, performance classes og individuelle hovedfagstimer. Til hver hovedfagstime skulle man optage undervisningen, så man kunne gå hjem at lytte igen og tage notater. Den følgende gang medbringer man en opsummering af sidste times undervisning, så man kan udrydde eventuelle misforståelser og arket kan danne en del af grundlaget for undervisningen. Helt praktisk har mit arbejde givet en langt bedre kontrol over min klang og intonation, og givet mig en langt større mulighed for at variere mine klangfarver. Den anden fløjteunderviser på universitetet, professor Almarza har givet mig en unik indsigt i indstuderingsteknikker og en tradition der udgår fra den tidligere solofløjte i NY Philharmonic og professor på Juilliard, Julius Baker. I det hele taget blev der stillet meget strenge krav til vores forberedelse.

Mit ophold på Carnegie Mellon University gav mig også fremragende mulighed for at netværke og bl.a. møde nogle legendariske fløjtenister som fx. Jeanne Baxtresser, der virkede som solofløjtenist i New York Philharmonic. På Carnegie Mellon University blev jeg mødt af en klasse af målrettede og hårdtarbejdende fløjtenister. Der blev hyppigt delt opslag om hvilke konkurrencer, de studerende havde vundet, og det var enormt motiverende at opleve det høje niveau til fællestimer, konkurrencer og eksamener.

Jeg havde også stor glæde af at blive mødt af et udfordrende akademisk miljø, særligt var en klasse om Beethovens valg af tonearter enormt givende og krævende fagligt. Jeg har haft stor glæde af at have hyppige afleveringer og tests, så mit musikfaglige sprog på engelsk er blevet skærpet. Da jeg tidligere har studeret i London, har det været meget udbytterigt at lære mere om forskellene på britisk og amerikansk engelsk.

Som afslutning på mit studieophold spillede jeg en koncert i Mellon Institute, som man måske kan genkende fra Batman-filmen The Dark Knight Rises fra 2012. Derudover havde vi en teknisk eksamen, hvor vi blev hørt i et stort antal tekniske etuder, skalaer, akkordbrydninger, klangøvelser etc.

Margaret Morrison Carnegie Hall.

Æstetik

Når det kommer til klangidealer er klassiske orkestermusikere af natur konsensussøgende. Søger man optagelse i et symfoniorkester, er man nødt til at spille med en klang, der vil passe til det pågældende symfoniorkester. Bliver man derfor geografisk på det samme sted, vil man i vid udstrækning kun mødes af et enkelt klangideal. Det har været utrolig interessant for mig at udforske klangidealerne især blandt de amerikanske blæsere. Forskellen på det man groft sagt kan kalde europæisk og amerikansk klangideal er meget udtalt på messinginstrumenter og på obo. Pittsburgh Symphony har en enormt kraftig messinggruppe, som spiller på en måde, som man aldrig ville høre herhjemme.

Fulbright

Studieafgiften på de amerikanske universiteter er generelt meget høj. Derfor er det en stor glæde at modtage et så stort beløb i støtte, som man kan få hos Fulbright. Det var også en stor glæde at være en del af det netværk, som Fulbright er. Til en reception i København havde jeg stiftet bekendtskab med de andre Fulbrightere, og det var dejligt, når man var så langt hjemmefra at kunne skrive sammen med nogle andre danskere, der var i samme situation som en selv.

Det kan være et bureaukratisk helvede at få alt papirarbejdet til at gå i orden i forhold til universitetet, forsikringer og ikke mindst visumansøgningen. Her har det været en helt uovertruffen hjælp at have Fulbright på sit hold. Fulbright vækker respekt i USA, og nogle ting går bare lettere, når man er Fulbrighter. Derudover er det en stor tryghed at vide at Fulbright altid er klar med råd og vejledning. Fulbright har været enormt hjælpsomme med alle de spørgsmål, der er opstået i forbindelse med visum, rejse og studie. Jeg kan ikke anbefale Fulbright varmt nok til nogen, som måtte have ambitioner om at studere i USA.

Udsigt over Pittsburg.