Print

 

Vejledning – hvad tilbyder vi?

edUSA

Læs mere om Education USA her

Vi tilbyder gratis vejledning om studier, forskning eller praktikophold i USA til alle studerende i Danmark.

Vi er Danmarks eneste Education USA-center, hvilket betyder, at vi er godkendt af U.S. Department of State til at vejlede studerende i Danmark om studier i USA.

Vi giver korrekt og neutral vejledning, idet vi ikke arbejder for bestemte universiteter i USA, men kan vejlede om alle de cirka 5000 universiteter i USA, og kan hjælpe studerende med at finde det universitet, der passer til lige netop dem.

Alle andre i Danmark der vejleder om studier og uddannelse i USA, er enten uddannelsessteder med udvekslingsaftaler på bestemte universiteter, eller agenter der har salgsaftaler med bestemte universiteter, som de får penge fra, når de sender studerende derhen. Vi har ingen interesser, udover at sørge for at danske studerende får et godt, brugbart og spændende ophold i USA.

De fem trin

1.  Undersøg dine muligheder
→ Vi kan hjælpe dig med at danne et overblik over, hvordan du skærer ned på feltet af potentielle universiteter i USA.

2.  Find ud af hvordan du finansierer dit ophold
→ Vi kan vejlede om legatsøgning, og kan også prøve at give dig et overblik over hvilke muligheder, du har for at finansiere dit ophold via SU, Udlandsstipendium osv.

3.  Skriv din ansøgning
→ Hvis du er i tvivl om din ansøgning til de amerikanske universiteter, du søger ind på, vil vi gerne hjælpe dig videre.

4.  Søg om visum til opholdet
→ Har du spørgsmål vedr. dit visum til studie- eller praktikophold, så kontakt os – vi svarer, eller henviser til dem der kan.

5.  Forbered din rejse
→ Vi kan vejlede dig om de praktiske ting, du skal have styr på inden afrejse, og give råd vedr. housing, transport osv.

Disse fem trin kan vi hjælpe dig igennem. Du kan bruge vores vejledning i løbet af alle faserne, og du har mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have.

 

Vejledning

Vi tilbyder følgende former for vejledning:

“Når man går i gang med planlægningen af et ophold i USA på et stærkt universitet, kan det hele godt ligne en jungle. Fulbright falder dermed hurtigt i øjnene i forhold til det relativt store legat de er i stand til at give. Men faktisk er den hjælp og rådgivning som Fulbright giver også voldsomt meget værd. På kontoret i Fulbright har det således været min oplevelse, at det er deres fornemmeste opgave at hjælpe og vejlede i junglen. Denne hjælp er simpelthen guld værd.” Nikolaj Slot Petersen, Fulbright

–  Individuel vejledning: Du kan komme ind på vores kontor til gratis individuel vejledning, hvis du gerne vil snakke med en af vores vejledere om studie- eller praktikophold i USA. Vi giver dig et bedre overblik over forløbet og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med et studie- eller praktikophold i USA. Send os en mail og skriv gerne hvad du gerne vil snakke om – så finder vi hurtigt en tid til en personlig vejledning.

–  Vejledning på mail eller telefon: Du kan altid skrive en mail eller ringe til os med spørgsmål vedr. studie eller praktik i USA, og så vil vi vende tilbage hurtigst muligt, og besvare dine spørgsmål.

–  Infomøder: Flere gange hvert semester holder vi infomøde på vores kontor, hvor vi gennemgår, hvordan man kommer i gang med at forberede sit ophold i USA. På møderne gennemgår vi ansøgningsproceduren til universiteter i USA, hvordan du finder frem til det rigtige universitet for dig – og vi kommer naturligvis også ind på, hvorfor du skal læse i USA.

Nogle af vores infomøder omhandler specifikke emner som legatsøgning, praktik, sports scholarships m.m.

– I løbet af studieåret besøger vi en række uddannelsesinstitutioner og holder oplæg og deltager i arrangementer, som f.eks. Internationale dage. Du kan se i vores kalender, hvor og hvornår vi kommer på besøg. Hvis du har spørgsmål til disse arrangementer, er du velkommen til at kontakte os.

Studerende til infomøde

Studerende til infomøde

Oversigt over arrangementer 2017-2018

Fulbright Kommissionen deltager ofte ved arrangementer rundt om i landet. Her kan du se, hvilke arrangementer der er planlagt på nuværende tidspunkt. Hvis du har nogle spørgsmål til disse arrangementer, er du meget velkommen til at kontakte os.

OBS: Nye arrangementer lægges op, så snart vi kender til dem.

5. september – ExploreIT, Rejs-ud-messe, IT Universitetet

14. september – Uddannelses Messe (MÚ) i Nordens Hus, Torshavn

23. september – Nordic Study Abroad Conference

27. september – International dag, Syddansk Universitet

27. september – International dag, Københavns Universitet, KUA

5. oktober – International Week, Aarhus Universitet

10. oktober – Infomøde om studier i USA, Studievalg Nørrebro

11. oktober – International dag, Roskilde Universitet

 

Tidligere arrangementer:

14. februar – Præsentation om vores legater og legatansøgning, Aalborg Universitet

13. februar – Præsentation om vores legater og legatansøgning, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

9. februar – Præsentation om vores legater og legatansøgning, Aarhus Universitet

8. februar – Præsentation om vores legater og legatansøgning, Syddansk Universitet

8. februar – International dag, Københavns Universitet, KUA

6. februar – “Rejs-ud”-messe, IT Universitetet

31. januar – Akademiet for  Talentfulde Unge, Gladsaxe Gymnasium

30. januar – Akademiet for  Talentfulde Unge, Høje Taastrup Gymnasium

25. januar – Akademiet for  Talentfulde Unge, Fredericia Gymnasium

1. december – Pre-departure meeting, DTU Ballerup

28. november – Pre-departure meeting, DTU Lyngby

25. oktober – Infomøde om studier i USA, Studievalg Nørrebro

12. oktober – International dag, Roskilde Universitet

6. oktober – International Week, Aarhus Universitet

6. oktober – International Exchange Fair, Copenhagen Business School

4. oktober – International dag, Syddansk Universitet

4. oktober – International bazar, Københavns Universitet, KUA

17. september – Nordic Study Abroad Conference

15. september – Uddannelses Messe (MÚ) i Nordens Hus, Torshavn

14. september – International dag, Grønlands Universitet

1. september – “Rejs-ud”-messe, IT Universitetet

9. juni – Pre-departure møde, DTU Ballerup

7. juni – Pre-departure møde, DTU Lyngby

19. maj – Informationsmøde på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

15. februar – Præsentation om vores legater og legatsøgning, Aalborg Universitet

11. februar – Præsentation om vores legater og legatsøgning, Syddansk Universitet

8. februar – Præsentation om vores legater og legatsøgning, Aarhus Universitet

4. februar –  ”Rejs-ud”-messe, IT Universitetet

3. februar – Akademiet for Talentfulde Unge, Fredericia Gymnasium

28. januar – Akademiet for Talentfulde Unge, Gladsaxe Gymnasium

26. januar – Akademiet for Talentfulde Unge, Høje Taastrup Gymnasium

 

International Week på Aarhus Universitet sammen med vores amerikanske Fulbrighter 2014/2015, Nate Ober

International Week på Aarhus Universitet sammen med vores amerikanske Fulbrighter, Nathan Ober