Print

Tests

Når du søger om optagelse på et universitet i USA, skal du som regel tage to tests: en engelsktest og en videnstest. Vi anbefaler, at du forbereder dig godt til disse tests, da testformen er noget anderledes end danske tests og eksaminer.

Husk at booke tid til tests i god tid, da der er et begrænset antal pladser. Der går ca. 14 dage fra du tager testen, til du får dine resultater.

Du skal booke tid til at tage disse tests i god tid, da du skal have resultaterne inden ansøgningsfristen på de amerikanske universiteter, og der kan hurtigt blive fyldt op på de udbudte testdatoer. Du har mulighed for at få sendt testresultaterne direkte til universiteterne, du søger ind på. Dette kræver, at du oplyser en kode for de universiteter, der skal have testresultaterne. Når resultaterne foreligger, sendes de direkte til universitetet. Dette skal gøres på testdagen, hvis du vil undgå yderligere gebyrer.

Læs mere om de forskellige tests:

Engelsktest
Hvis du søger ind på universitetet i USA, vil det ofte kræve, at du tager en engelsktest for at kunne vise, at dit sproglige niveau er højt nok til at kunne følge fagene i USA. Hvis du tidligere har studeret primært på engelsk eller i udlandet, kan du søge om dispensation til ikke at skulle tage testen. Dette skal du gøre gennem det amerikanske universitet.

Du vil enten skulle tage en TOEFL– eller en IELTS-test. Mange universiteter accepterer begge men tjek eventuelt, om de universiteter du søger ind på har en præference, inden du booker en testtid. Begge tests består af de samme kategorier og har til formål at teste dine evner inden for disse kategorier. Det er altid en god ide at forberede sig på testen, da det er en lidt anden testform, end mange danske studerende er vant til. Du kan finde testmateriale på hjemmesiderne.

Nogle universiteter har et minimumskrav til dit resultat af engelsktesten. Det varierer meget fra universitet til universitet, hvad dit resultat skal være (max. point er 120 på den computerbaserede TOEFL-test, som er den mest anvendte, og max. point på IELTS-testen er 36 point) så undersøg, hvad der kræves af dig, før du tager testen.

Book din testdato i god tid, da der kan være ventetid. Derudover kan der gå op til to uger, før du får dine resultater, og du skal have resultaterne inden universiteternes ansøgningsfrist, så du kan få resultaterne med i din ansøgning. Hvis du ikke er tilfreds med dit resultat af testen, kan du også, hvis du netop er ude i god tid, nå at tage testen en gang til, men du skal være opmærksom på, at der skal gå et bestemt antal dage, før du må tage testen igen. Derfor er det også en god ide at tage testen i god tid, så du har tid til at tage den om, hvis du ønsker det.

TOEFL

En TOEFL (Test of English as a Foreign Language) skal vurdere din evne til at forstå og bruge engelsk i kategorierne:

–  Lytte
–  Læse
–  Tale
–  Skrive

Du kan tage en TOEFL i Aarhus, på Studieskolen i København og på CBS på Frederiksberg. Hvis du ikke kan finde en ledig tid i Danmark, kan du også undersøge mulighederne i Malmø. En TOEFL koster USD 260.

Læs mere om TOEFL her.

IELTS

En IELTS (International English Language Testing System) vurderer din evne til at forstå og bruge engelsk i kategorierne:

–  Lytte
–  Læse
–  Tale
–  Skrive

Du kan tage IELTS hos EDU Danmark i København. En IELTS koster DKK 1800.

Læs mere om IELTS her.

 

Videnstest
En videnstest skal undersøge dit generelle vidensniveau, altså om du er egnet til at kunne komme ind på et amerikansk universitet.

Hvis de universiteter du søger i USA kræver det, skal du tage en SAT eller en ACT til undergraduate-niveau (bachelor-studier) og en GRE eller en GMAT til graduate-niveau (kandidat-/Ph.d.-studier).

Disse tests er mere omfattende end engelsktests, ofte fordi danskere ikke er vant til denne testform, hvor der er en del multiple choice-besvarelser. Testen består af forskellige sektioner som bl.a. matematik, critical reading og writing. Der findes en del forberedelsesmateriale til de forskellige tests på nettet, og det er en god ide at benytte sig af det. På den måde kan du få et indtryk af testen på forhånd og et kendskab til de forskellige spørgsmål.

SAT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bachelorstudier:
Når du vil søge ind på et bachelorstudie i USA, vil det oftest være påkrævet, at du tager en videnstest. De to tests som bruges, hedder SAT og ACT. Mange universiteter godtager begge, men undersøg hvilken test du skal tage, inden du melder dig til testen. Nogle universiteter kræver måske, at du som supplement til din SAT også tager en SAT Subject Test.

SAT

SAT (Scholastic Assessment Test) er den ene test, du kan tage, hvis du vil søge ind på en bacheloruddannelse i USA. Du kan tage testen flere gange for at forbedre dine resultater og ud af de tests du tager, vil universitetet i USA kunne se alle resultater, og dine bedste i hver kategori er dem, der vil blive brugt. En SAT er bygget på omkring 3 sektioner, hvor der er spørgsmål indenfor:

–  Matematik
–  Critical reading
–  Writing

SAT-testens hjemmeside kan du finde eksempler på testspørgsmål, så du kan forberede dig på, hvad du kan forvente af testen.

Du kan tage en SAT på Copenhagen International School på Østerbro i København og på Malmø Borgarskola. En SAT koster omkring USD 90.

SAT Subject Test

Du kan komme ud for, at du som supplement til din SAT skal tage en SAT Subject Test. Nogle universiteter vil kræve, at testen tages inden for et specifikt emne, hvor andre universiteter lader dig vælge emnet selv. I SAT Subject Test har du mulighed for at vise dine akademiske styrker indenfor et bestemt fag som bl.a.:

–  Historie/Litteratur
–  Sprog
–  Naturvidenskabelige fag

Du kan tage en SAT Subject Test på Copenhagen International School på Østerbro i København. En SAT Subject-test koster USD 52.50.

Læs mere om SAT Subject Test her.

ACT

ACT (American College Testing) er den anden test, du kan tage, hvis du vil søge ind på en bacheloruddannelse i USA. ACT er ikke så udbredt som SAT. En ACT er bygget op omkring fire ”multiple choice”-tests indenfor disse områder:

–  English
–  Mathematics
–  Reading
–  Science
–  Derudover kan man vælge en udvidet version, der indeholder en Writing Test.

ACT-testens hjemmeside kan du finde eksempler på testspørgsmål, så du kan forberede dig på, hvad du kan forvente af testen. ACT-testen kan ikke tages i Danmark eller Malmø på nuværende tidspunkt, men på ACTs hjemmeside kan du se, hvor du kan tage testen. Husk at undersøge om det universitet du søger ind på foretrækker SAT eller ACT, før du booker din test. En ACT-test koster uden for USA mellem USD 75 og USD 91,50 afhængigt af, om du vælger at tage Writing Test også.

Kandidat/Ph.d.
Når du søger ind på universitet i USA på din kandidat- eller ph.d.-uddannelse, vil nogle universiteter kræve, at du tager en videnstest. Det vil enten være en GRE eller en GMAT alt afhængigt af hvilken studieretning, du søger ind på. Undersøg hvilken test du skal tage, inden du melder dig til.

GRE

Hvis du søger ind på en kandidatuddannelse i USA, vil du sandsynligvis skulle tage en GRE (The Graduate Record Examinations). En GRE-test indeholder tre sektioner:

–  Verbal reasoning
–  Quantitative reasoning
–  Analytical writing

GRE-testens hjemmeside kan du læse nærmere om, hvad disse sektioner kræver og hvad der forventes, du kan svare på.

Du kan tage en GRE-test hos MicroWorld på Nørrebro i København. Du kan også tage GRE i fx. Hamburg, Berlin, Oslo eller Stockholm.
En GRE-test koster USD 205.

GMATGRE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRE Subject Test

Du kan tage en GRE Subject Test som et supplement til din ansøgning til universiteterne i USA, når du søger ind på graduateniveau (kandidat/Ph.d.). Testen bruges ofte for at skille sig ud fra andre ansøgere. Her har du mulighed for at vise dine akademiske styrker indenfor et bestemt fag, du evt. har studeret på din bachelor. Du kan tage en GRE Subject Test indenfor kategorierne:

–  Biokemi
–  Biologi
–  Kemi
–  Engelsksproget litteratur
–  Matematik
–  Fysik
–  Psykologi

Du kan tage en GRE Subject Test på Copenhagen International School på Østerbro i København og en GRE Subject Test koster USD 150.

Læs mere om GRE Subject Tests her.

GMAT

GMAT (The Graduate Management Admission Test) skal du tage, hvis du søger ind på en business-relateret uddannelse i USA. En GMAT-test indeholder fire sektioner:

Hvordan forbereder du dig til din GMAT? Få gode tips, tricks og teknikker til GMAT her.

–  Analytical Writing Assessment
–  Integrated Reasoning
–  Quantitative
–  Verbal

GMAT-testens hjemmeside kan du læse nærmere om, hvad testen kræver, og hvad der forventes, du kan svare på.

Du kan tage en GMAT hos Global Knowledge i Hvidovre. En GMAT-test koster USD 250.