Print

Studier i USA

Her kan du læse om studier og forskning i USA.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål på advising@fulbright.dk.

Bachelorgrad (Undergraduate)

En bachelorgrad i USA tager normalt 4 år at opnå i modsætning til 3 år i Danmark. Der er stor forskel mellem USA og Danmark på hvad det første universitetsår af bacheloruddannelsen indeholder. Hvor man i Danmark på universitetet læser et bestemt fag (bortset fra på basisuddannelser), så starter man i USA med de 2 første år at læse ”general studies” inden for et ”core curriculum” – altså brede fag som fx matematik, historie, engelsk osv. Det er på de fleste skoler først på 3. og 4. år af studiet, hvor man specialiserer sig i det, der er ens hovedinteresse – man vælger et ”major”, altså et hovedfag, og følger herefter undervisning der ligger mere indenfor dette felt.

Der er således større muligheder for at tage fag inden for forskellige studieretninger i USA, i forhold til i Danmark, hvor man fra starten af sin bacheloruddannelse oftest specialiserer sig i et enkelt område. I USA kan du have et område som hovedfag, dit ”major”, men du kan også vælge et ”minor”, altså et fag du studerer i mindre grad end ”major”. Dette ”minor” kan være noget helt andet end dit ”major”, så der er en stor mulighed for at kombinere fag, som du måske ikke kan i Danmark.

Der er flere måder at komme af sted på:

  • Du planlægger selv et studieophold, enten en hel grad (degree) eller kortere ophold på et eller flere semestre (non-degree)
  • Du kan komme til USA på en udvekslingsaftale gennem dit universitet i Danmark. Her er du ofte af sted i et eller to semestre som et led i din danske uddannelse (non-degree). Du skal kontakte det internationale kontor på dit universitet for mere information om hvilke aftaler, de har.


Hvordan kommer jeg i gang?
Det er vigtigt, at du finder et universitet, der passer til dig og dine behov. I USA er der ca. 5000 universiteter at vælge i mellem og bachelorstudier udbydes på både private og offentlige universiteter. Offentlige universiteter modtager støtte fra den amerikanske delstat og er derfor ofte billigere end de private universiteter.

Gør dig tanker om, hvad dine ønsker for dit ophold er:

  • Hvad vil jeg gerne studere?
  • Hvilke fag skal jeg tage for at få merit på mit studie i Danmark?
  • Skal det være et stort eller lille universitet (mange eller få studerende)?
  • Hvor vil jeg gerne hen i USA?
  • Skal universitetet ligge i en storby eller en mindre by?
  • Hvad har jeg råd til?
  • Giver skolen scholarships/tuition waivers til internationale studerende?
  • Hvad giver mine karakterer/tests adgang til?

 

Du kan bruge disse databaser til at søge efter universiteter, der opfylder dine ønsker og behov:


Økonomi
Det er dyrt at studere i USA, men der er forskellige muligheder for at finansiere et ophold i USA.

Det koster som regel mellem DKK 250.000-400.000 pr. år (alt inklusiv) at studere på bachelorniveau i USA. Dette kan finansieres på forskellige måder – her er nogle ideer:

Der findes kun få legater til bachelorstudier, derfor kan du som bachelorstuderende selv komme til at betale de fleste af udgifterne til dit universitetsophold i USA
  • Du kan få SU med fra Danmark (hvis du studerer en hel bachelor i USA, kan du dog kun få SU med til de sidste tre år), så længe uddannelsen er godkendt af SU. Læs om SU her.
  • Udlandsstipendium til studieophold (ikke hele bacheloruddannelser), hvor du er berettiget til SU. Læs om Udlandsstipendium her.
  • Legater
  • Opsparing


Ansøgningen

Når du søger ind på et universitet i USA, skal du højst sandsynligt søge ind på universitetet i løbet af vinteren året før, du skal starte. Universiteterne har dog varierende ansøgningsfrister, men ens for de fleste er, at ansøgningen er noget mere omfattende, end når man søger ind på en uddannelse i Danmark. Det er en god ide at bruge god tid på ansøgningen og starte tidligt, så du kan nå at indsamle de forskellige dokumenter og oplysninger, en ansøgning kræver.

Nedenfor giver vi en række bud på, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med din ansøgning til universiteterne i USA, og hvad du skal inkludere i din ansøgning.

Ansøgningsfrister

Husk at tjekke hvornår de universiteter, du vil søge ind på har ansøgningsfrist. Mange amerikanske universiteter har ansøgningsfrist mellem november og marts og har deres eget ansøgningsskema, der som regel kan findes på deres hjemmeside. Her skal du oprette dig som bruger, og du vil dermed have adgang til ansøgningsskemaet, som skal udfyldes online. Når du ansøger, vil du skulle betale et ansøgningsgebyr, som normalt ligger på USD 50-100.

En del amerikanske universiteter bruger the Common Application, som er et generelt ansøgningsskema, hvor du på samme skema kan ansøge til flere universiteter på samme tid. Dog skal du være opmærksom på, at mange af universiteterne vil have supplerende information i forbindelse med ansøgningen. Du skal stadig betale ansøgningsgebyr til hvert universitet, du søger, men ved at bruge the Common Application, er der en del information, du kan nøjes med at udfylde en enkelt gang. Læs mere om the Common Application her.

Så snart du kender ansøgningsfristen på det eller de universiteter, du gerne vil søge ind på, kan du begynde at planlægge, hvornår du skal i gang med din ansøgning. Du skal bl.a. tage forskellige tests, som du skal have resultaterne på inden ansøgningsfristen, indsamle anbefalinger og ikke mindst skrive et godt motiveret essay (personal statement).

Tests

Når du skal søge ind på et amerikansk universitet, vil du ofte skulle tage en engelsk sprogtest og en videnstest.

De fleste universiteter vil kræve, at du tager en TOEFL- (Test of English as a Foreign Language) eller en IELTS-test (International English Language Testing System). Hvis du har taget din uddannelse på engelsk, kan det være muligt at få dispensation, så du ikke behøver at tage en sprogtest. Dette skal du undersøge med det amerikanske universitet, før du søger. Både TOEFL og IELTS kan tages i Danmark, og du kan læse mere om de to tests og hvor og hvornår, du kan tage TOEFL og IELTS i Danmark her.

Videnstesten kan være en SAT (Scholastic Assessment Test) eller en ACT (American College Testing). Denne testform er meget anderledes end hvad de fleste danskere er vant til, så vi anbefaler, at du forbereder dig godt på denne test og tager de prøvetests, du kan downloade fra nettet for at få en ide om hvilke spørgsmål og opgaver, de forskellige tests byder på. Læs mere om de to tests og hvor og hvornår, du kan tage SAT/ACT i Danmark her.

Vi anbefaler, at du tager engelsk- og videnstest i god tid før ansøgningsfristen til de amerikanske universiteter, da der kan gå op til flere uger, før du får dine resultater.

Personal Statement

Her skal du skrive om dig selv og hvorfor du ønsker at læse på netop de amerikanske universiteter, du har valgt. Vær ikke bange for at melde klart ud om det, du er god til og sørg for at få din personlighed med – vis dem, at du brænder for at læse ved netop deres universitet. Det er vigtigt at huske, at ansøgningen skal til USA og at det er helt i orden at være ”stolt” af det, du er god til. Prøv at finde en interessant vinkel og at skille dig ud fra mængden. Det er også vigtigt at kunne formidle alt dette kort og præcist, da der højst sandsynligt vil være en øvre grænse for, hvor meget du må skrive. Det kan være en udfordring i sig selv, så prøv evt. at skrive forskellige udkast og vurder hvilket format, der fungerer bedst. Du kan også få en medstuderende eller en underviser til at læse dit essay igennem og få feedback fra dem. Du skal ikke nødvendigvis have alle dine bedrifter med i dit Personal Statement, men det har du så måske plads til i dit CV.

CV

Din ansøgning skal også indeholde et CV. Husk at inkludere ting som studiejob, frivilligt arbejde, sportsaktiviteter og lignende. De amerikanske universiteter vurderer helheden af din ansøgning, og jo flere sider, du kan vise af dig selv, jo bedre. Hvis du har lavet noget interessant eller relevant, så husk at skrive det på dit CV – både det, der har/har haft med dit studie at gøre og det, du har lavet ved siden af. Amerikanere inkluderer ofte mere i et CV, end man plejer at gøre i Danmark, så husk at få det hele med – så længe det selvfølgelig er relevant og interessant for ansøgningen.

Anbefalinger

Når du søger ind på universitetet i USA, vil du i ansøgningen højst sandsynligt skulle vedlægge 2-3 anbefalinger/referencer fra tidligere undervisere eller arbejdsgivere. Det er en god ide at have flest anbefalinger med akademisk baggrund, da du jo skal til USA for at studere og anbefalingerne skal give et indtryk af dig som studerende. Derudover er det vigtigt at huske på, at anbefalinger i USA ofte er flottere og mere prangende, end vi er vant til.  Du bør derfor vedlægge anbefalinger fra undervisere, som kender dig godt, da det giver et mere personligt indtryk af dig. Anbefalingerne skal beskrive dine styrker som studerende, hvordan du fungerer i undervisningssammenhæng og din deltagelse i undervisningen.

Karakterbeviser

Få dit danske universitet til at lave officielle og originale karakterbeviser på engelsk. Den danske og den amerikanske karakterskala kan ikke direkte oversættes, men vi har lavet denne uofficielle karaktersammenligning.

Du skal ikke oversætte dine danske karakterer til amerikanske karakterer. Nogle universiteter vil måske kræve, at du får dine karakterer oversat af en professionel, men gør først dette, hvis du bliver bedt om det. Mange steder vil det være nok at indsende dit danske karakterbevis på engelsk med de danske karakterer.

Hvis du søger ind, mens du stadig er under uddannelse i Danmark, skal du sende de karakterer, du har fået på det pågældende tidspunkt. Når du får dit endelige karakterbevis, skal du eftersende dette til universitetet i USA.

Visum
Du skal altid have et visum, hvis du skal studere i USA. Det vil du få gennem dit universitet i USA, der fungerer som din såkaldte visumsponsor under dit ophold. Det betyder, at universitet er godkendt af U.S. Department of State (det amerikanske udenrigsministerium) til at udstede dine visumpapirer, så du kan tage til visuminterview på Den amerikanske Ambassade i København og få dit visum.  Visumprocessen starter først efter, du er blevet optaget på universitetet i USA. Det internationale kontor/visumkontoret på universitetet i USA sender dig de oplysninger og dokumenter, du skal bruge i forhold til at betale gebyrer og booke tid til interview på Den amerikanske Ambassade i København. For at kvalificere dig til et visum skal du være fuldtidsstuderende og som bachelorstuderende betyder det, at du skal tage fag svarende til 12-15 credits pr. semester.

J-1 visum

Et J-1-visum er et ”exchange visitor visum”, og gives bl.a. til studerende og til interns/trainees. For at kunne ansøge om et J-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet DS-2019. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor. Hvis du skal studere på et universitet i USA, er universitetet din visumsponsor og udsteder din DS-2019, og hvis du skal i praktik, skal du selv finde en amerikansk visumsponsor, der kan udstede en DS-2019 til dig. Du kan læse mere om praktik og visumsponsorer her.

På et J-1-visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din DS-2019 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA i op til 30 dage, efter dit studieforløb slutter.

OBS: Hvis du modtager offentlige midler (fx SU), mens du er i USA på et J-1-visum, vil du blive underlagt the Two Year Home-Country-Physical-Requirement efter hjemkomst til Danmark. Det betyder, at du skal bevise bopæl i Danmark i to år, inden du kan søge arbejdsvisa H og L, arbejdstilladelse i forbindelse med K-visum samt immigrantvisum til USA. Du kan dog stadig rejse på ferie, studere på endnu et J- eller F-visum eller deltage i konferencer i USA. Du vil også kunne søge et andet arbejdsvisum end de nævnte. Læs mere om denne regel her.

F-1 visum

Et F-1 visum gives til internationale studerende, der skal studere i USA. For at kunne ansøge om et F-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet I-20. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor og som studerende, er det din amerikanske uddannelsesinstitution, der er din visumsponsor og som udsteder din I-20.

På et F-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din I-20 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA i op til 60 dage, efter dit studieforløb slutter.

Du kan læse mere om visum til studier i USA her.

Community College

Community College/Associate’s Degree

Som et alternativ til den traditionelle 4-årige bachelorgrad findes der 2-årige colleges i USA, som tilbyder en Associate’s Degree. Disse 2-årige uddannelser findes på community, technical eller junior colleges og disse institutioner tilbyder en lang række fag til studerende på deres videregående uddannelse.

Studerende på et 2-årigt college kan tage en Associate’s Degree, som er et uddannelsesbevis for de kvalifikationer, de har opnået gennem 2 års studier på Community College. Efter de to år, kan de fortsætte på et 4-årigt bachelorstudie i det såkaldte 2 + 2-format. 2 + 2 betyder, at de i de første to år studerer på Community College, hvorefter de skifter til et college, får meritoverført de to år fra Community College og tager de sidste to år af en 4-årig bacheloruddannelse. De ender dermed med at få en bachelorgrad.

En af grundene til ikke at tage alle fire år på en 4-årig bacheloruddannelse er, at det er noget billigere at studere på Community College og det gør det økonomisk lettere for amerikanske studerende at finansiere en hel bachelorgrad. Dette er altså et rigtig godt tilbud til studerende, der ikke har råd til at betale for fire år på et ”almindeligt” college.

Ifølge College Board, ser undervisningsafgiften i gennemsnit for et helt akademisk år i 2014-15 sådan ud:

  • Community College: USD 6.500
  • Public College/University: USD 21.706
  • Private University: USD 29.056

 

NB: En Associate’s Degree er ikke en bachelorgrad og vil ikke være direkte adgangsgivende til et kandidatstudie. For at kunne blive optaget som kandidatstuderende, skal man have færdiggjort en bachelor.

Community College er også en mulighed for danske studerende, men der kan være problemer med at få SU til den slags studier. Kontakt SU for mere information.
Derudover er der sjældent den samme ”campus-feeling” på Community Colleges, da de studerende ofte er ældre, har fundet job og f.eks. læser deltid, så det skal du være opmærksom på, hvis du overvejer Community College.

Før du beslutter dig for at tage en amerikansk Associate’s Degree, skal du overveje, hvor vidt du kan bruge en amerikansk Associate’s Degree i Danmark. Du kan evt. snakke med en studievejleder på et tilsvarende studie i Danmark og høre nærmere.

Forsikring
Alle danskere bør købe forsikring i forbindelse med deres ophold i USA. Det er dyrt at gå til læge eller blive indlagt på hospitalet i USA, så for at undgå uforudsete og store udgifter, bør du sikre dig mod dette ved at købe en forsikring. Det er meget vigtigt, at man tegner forsikring for hele opholdet. Nogle amerikanske universiteter vil kræve, at man køber deres, men har man muligheden, kan det anbefales at tegne en dansk forsikring, da de ofte dækker bedre i forhold til ting som hjemtransport m.m.

Kandidat/Master (Graduate)

Kandidatuddannelsen i USA tager mellem et og to år. Der findes over 1700 universiteter i USA, der udbyder uddannelse på graduate-niveau og de udbydes både på private og offentlige universiteter. Offentlige universiteter modtager støtte fra den amerikanske delstat og er derfor ofte billigere end de private universiteter.

Der er flere måder at komme af sted på:

  • Du planlægger selv et ophold, enten en hel grad (degree) eller kortere ophold på et eller flere semestre (non-degree). Det kan være som en del af din danske uddannelse, hvor du får meritoverført de fag, du tager i USA, såfremt de er godkendt af dit danske universitet. Du kan også supplere din uddannelse i Danmark med ekstra fag.
  • Du kan komme til USA på en udvekslingsaftale gennem dit universitet i Danmark. Her er man ofte af sted på et eller to semestre, som et led i sin danske uddannelse (non-degree). Du skal kontakte det internationale kontor på dit universitet for mere information om hvilke aftaler de har. De kan sandsynligvis også oplyse dig om, hvorvidt studierne i USA kan meritoverføres.

 

Hvordan kommer jeg i gang?
Det er vigtigt, at du finder et universitet, der passer til dig og dine behov. Gør dig tanker om, hvad dine ønsker for opholdet er:

  • Hvad vil jeg gerne studere?
  • Hvilke fag skal jeg tage for at få merit på mit studie i Danmark?
  • Skal det være et stort eller lille universitet?
  • Hvor vil jeg gerne hen i USA – og hos hvem (evt. en specifik professor)?
  • Skal universitetet ligge i en storby eller en mindre by?
  • Hvad har jeg råd til?
  • Hvad har jeg karakterer til?
  • Er der mulighed for at blive Research Assistant eller Teaching Assistant?

 

Vi anbefaler, at du bruger Peterson’s Graduate School Search til at søge efter universiteter, der opfylder dine krav og ønsker.

Økonomi
Det koster som regel mellem DKK 250.000-400.000 pr. år (alt inklusiv) at studere på kandidatniveau i USA. Dette kan finansieres på forskellige måder – her er nogle ideer:

Du har mange muligheder for at søge legater til kandidatstudier i USA (eller i andre lande) hos fonde o.lign. i Danmark. Se fx vores Tips til legatsøgning og læs om Fulbrights legater til kandidatstudier.
  • Du kan få SU med fra Danmark, så længe uddannelsen i USA er godkendt. Læs mere om SU i udlandet her.
  • Udlandsstipendium i op til to år, hvis du er berettiget til SU. Læs om Udlandsstipendium her.
  • Legater
  • Opsparing
  • SU-lån, Udlandsstudielån, banklån
  • Nogle kandidatstuderende arbejder som Teaching Assistant (T.A.) eller Research Assistant (R.A.). Dette kan dække nogle udgifter, men der vil dog som regel stadig være udgifter forbundet med et ophold.
  • Legater fra USA

 

Ansøgningen
Når du søger ind på et universitet i USA, vil du højst sandsynligt skulle søge ind på universitetet i løbet af vinteren året før, du skal starte. Universiteterne har dog varierende ansøgningsfrister, men ens for de fleste, er at ansøgningen er noget mere omfattende, end når man søger ind på sin uddannelse i Danmark. Det er en god ide at bruge god tid på ansøgningen og starte tidligt, så du kan nå at indsamle de forskellige dokumenter og oplysninger, en ansøgning kræver.

Nedenfor giver vi en række bud på, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med din ansøgning til universiteterne i USA, og hvad du skal inkludere i din ansøgning.

Ansøgningsfrister

Husk at tjekke hvornår de universiteter, du vil søge ind på har ansøgningsfrist. Mange amerikanske universiteter har ansøgningsfrist mellem november og marts og har deres eget ansøgningsskema, der som regel kan findes på deres hjemmeside. Her skal du oprette dig som bruger, og du vil dermed have adgang til ansøgningsskemaet, som skal udfyldes online. Når du ansøger, vil du skulle betale et ansøgningsgebyr, som normalt ligger på USD 50-100.

Så snart du kender ansøgningsfristen på det eller de universiteter, du gerne vil søge ind på, så kan du begynde at planlægge, hvornår du skal i gang med din ansøgning. Du skal bl.a. tage forskellige tests, som du skal have resultaterne inden ansøgningsfristen, indsamle anbefalinger og ikke mindst skrive et godt motiveret essay (personal statement).

Tests

Når du skal søge ind på et amerikansk universitet, vil du ofte skulle tage en engelsk sprogtest og en videnstest.

De fleste universiteter vil kræve, at du tager en TOEFL– (Test of English as a Foreign Language) eller en IELTS-test (International English Language Testing System). Hvis du har taget din uddannelse på engelsk, kan det være muligt at få dispensation, så du ikke behøver at tage en sprogtest. Dette skal du undersøge med det amerikanske universitet, før du søger. Både TOEFL og IELTS kan tages i Danmark, og du kan læse mere om de to tests og hvor og hvornår, du kan tage TOEFL og IELTS i Danmark her.

Videnstesten kan være en GRE (Graduate Examinations Test) eller en GMAT (Graduate Management Admission Test). Denne testform er meget anderledes end hvad de fleste danskere er vant til, så vi anbefaler, at du forbereder dig godt til denne test, og tager de prøvetests, du kan downloade fra nettet, for at få en ide om, hvilke spørgsmål og opgaver de forskellige tests byder på. læs mere om GRE/GMAT og se, hvor du kan tage testene i Danmark her.

Vi anbefaler, at du tager engelsk- og videnstest i god tid før ansøgningsfristen til de amerikanske universiteter, da der kan gå op til flere uger, før du får dine resultater.

Personal Statement

Her skal du skrive om dig selv og hvorfor du ønsker at læse på netop de amerikanske universiteter, du har valgt. Vær ikke bange for at melde klart ud om det, du er god til og sørg for at få din personlighed med – vis dem, at du brænder for at læse ved netop deres universitet. Det er vigtigt at huske at ansøgningen skal til USA og at det er helt i orden at være ”stolt” af det, du er god til. Prøv at finde en interessant vinkel og at skille dig ud fra mængden.

Når du skriver dit personal statement, er det en god ide at formidle hvorfor det er vigtigt for dig, at du skal studere i USA og at du kommer ind på lige netop dette universitet. Hvis der er specifikke fag på det amerikanske universitet, som du ikke kan få i Danmark eller hvis der er en bestemt professor, du gerne vil studere hos eller forske sammen med, så husk at få det med i dit personal statement. Du kan også udtrykke hvilken indflydelse, du forventer, dit studieophold vil have på fremtiden – både indenfor dine studier, forskning eller karriere.

Det kan være en god ide at få en medstuderende eller en underviser til at læse dit essay igennem og få feedback fra dem. Du skal ikke nødvendigvis få alle dine bedrifter med i dit Personal Statement, men det har du så måske plads til i dit CV.

CV

CV’et er ofte det første indtryk, man får af dig. Det skal derfor gennemarbejdes og målrettes det universitet, du søger ind på. Når du søger legater til studier i udlandet, skal CV’et derfor fokusere på dine studier indtil nu, men også på den erfaring, du har fra relevante studiejob.

Et godt CV stilles op i punktform og listes i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med din seneste uddannelse, studiejob osv. øverst. Et CV til legatsøgning skal ikke være en optegnelse over alt, hvad du har lavet indtil nu, så du vil nok skulle skære fritidsjob m.m. fra – vær kritisk og tag kun det med, der er relevant for legatansøgningen. Det gavner dit CV, hvis du kan skrive frivilligt arbejde, politisk arbejde, organisationsarbejde osv. på også. Du vil typisk have plads til at skrive et par linjer under hver uddannelse, studiejob osv., men ikke mere end det.

Anbefalinger

Du vil typisk skulle vedlægge 2-3 anbefalinger, når du søger ind på universiteter i USA. Anbefalingerne skal være fra undervisere fra din videregående uddannelse. Det er en god ide at have flest anbefalinger med akademisk baggrund, da du jo skal til USA for at studere og anbefalingerne skal give et indtryk af dig som studerende.

Anbefalingerne skal ses som en støtte for din ansøgning. De skal fortælle, hvem du er og nævne dine kompetencer som studerende og på den måde supplere dit personal statement. Læs de anbefalinger, du indhenter grundigt. Tjener de dit formål?

Det kan være svært at få gode anbefalinger fra undervisere eller professorer, fordi man som studerende i Danmark ikke nødvendigvis har så meget kontakt til sine undervisere som i f.eks. USA. Prøv alligevel at spørge din professor eller underviser – anbefalingerne kan tillægges mere værdi, hvis de kommer fra en professor end fra en undervisningsassistent. Du kan blive bedt om at skrive et udkast til en anbefaling, som professoren/underviseren så retter til, men hav i det mindste facts klar som en hjælp, når du kontakter professoren/underviseren.

Karakterbeviser

Få dit danske universitet til at lave officielle og originale karakterbeviser på engelsk. Den danske og den amerikanske karakterskala kan ikke direkte oversættes, men vi har lavet denne uofficielle karaktersammenligning.

Du skal ikke oversætte dine danske karakterer til amerikanske karakterer. Nogle universiteter vil måske kræve, at du får dine karakterer oversat af en professionel, men gør først dette, hvis du bliver bedt om det. Mange steder vil det være nok at indsende dit danske karakterbevis på engelsk med de danske karakterer.

Hvis du søger ind, mens du stadig er under uddannelse i Danmark, skal du sende de karakterer, du har fået på det pågældende tidspunkt. Når du får dit endelige karakterbevis, skal du eftersende dette til universitetet i USA.

Visum
Du skal altid have et visum, hvis du skal studere i USA. Det vil du få gennem dit universitet i USA, der fungerer som din såkaldte visumsponsor under dit ophold. Det betyder, at universitet er godkendt af U.S. Department of State (det amerikanske udenrigsministerium) til at udstede dine visumpapirer, så du kan tage til visuminterview på Den amerikanske Ambassade i København og få dit visum.  Visumprocessen starter først efter, du er blevet optaget på universitetet i USA. Det internationale kontor/visumkontoret på universitetet i USA sender dig de oplysninger og dokumenter, du skal bruge i forhold til at betale gebyrer og booke tid til interview på Den amerikanske Ambassade i København. For at kvalificere dig til et visum skal du være fuldtidsstuderende og som kandidatstuderende betyder det, at du skal tage fag svarende til 9-12 credits pr. semester.

J-1 visum

Et J-1 visum er et ”exchange visitor visum”, og gives bl.a. til studerende og til interns/trainees. For at kunne ansøge om et J-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet DS-2019. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor. Hvis du skal studere på et universitet i USA, er universitetet din visumsponsor og udsteder din DS-2019, og hvis du skal i praktik, skal du selv finde en amerikansk visumsponsor, der kan udstede en DS-2019 til dig. Du kan læse mere om praktik og visumsponsorer her.

På et J-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din DS-2019 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA i op til 30 dage, efter dit studieforløb slutter.

OBS: Hvis du modtager offentlige midler (fx SU), mens du er i USA på et J-1 visum, vil du blive underlagt the Two Year Home-Country-Physical-Requirement efter hjemkomst til Danmark. Det betyder, at du skal bevise bopæl i Danmark i to år, inden du kan søge arbejdsvisa H og L, arbejdstilladelse i forbindelse med K-visum samt immigrantvisum til USA. Du kan dog stadig rejse på ferie, studere på endnu et J- eller F-visum eller deltage i konferencer i USA. Du vil også kunne søge et andet arbejdsvisum end de nævnte. Læs mere om denne regel her.

F-1 visum

Et F-1 visum gives til internationale studerende, der skal studere i USA. For at kunne ansøge om et F-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet I-20. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor og som studerende, er det din amerikanske uddannelsesinstitution, der er din visumsponsor og som udsteder din I-20.

På et F-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din I-20 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA i op til 60 dage, efter dit studieforløb slutter.

Du kan læse mere om visum til studier i USA her.

Forsikring
Alle danskere bør købe forsikring i forbindelse med deres ophold i USA. Det er dyrt at gå til læge eller blive indlagt på hospitalet i USA, så for at undgå uforudsete og store udgifter, bør du sikre dig mod dette ved at købe en forsikring. Det er meget vigtigt, at man tegner forsikring for hele opholdet. Nogle amerikanske universiteter vil kræve, at man køber deres, men har man muligheden, kan det anbefales at tegne en dansk forsikring, da de ofte dækker bedre i forhold til ting som hjemtransport m.m.

Ph.d.

Der er stor forskel på at læse en Ph.d. i Danmark og i USA. Hvor man i Danmark læser sin Ph.d. under ansættelseslignende forhold, betragtes man i USA som studerende. En hel Ph.d. i USA tager ofte 4-5 år.

Der er flere måder at studere på Ph.d.-niveau i USA:

  • Mange Ph.d. uddannelser har indlagt ½-1 års ophold ved et universitet i udlandet (non-degree) som en del af den danske Ph.d. Det er ofte op til den studerende selv, at arrangere og få godkendt dette ophold. Vi kan i den forbindelse hjælpe med vejledning, og evt. legater.
  • Du kan også tage en hel Ph.d.-grad (degree) i USA. Her vil du ofte have brug for vejledning, og det kan vi tilbyde. Derudover udbyder vi en række legater, som du evt. kan søge.

Hvis du tager en del af din danske Ph.d.-uddannelse i USA:

Find et universitet

Det mest almindelige for Ph.d.-studerende der tager til USA i en periode af studiet er, at bruge det faglige kontaktnet du har til at få en aftale med et amerikansk universitet. Dit danske universitet har måske en aftale med et amerikansk universitet, eller du laver selv en aftale med en professor på et amerikansk universitet, eller du søger ind som ”visiting student”.

Hvis du selv vil søge efter et amerikansk universitet, kan du bruge søgemaskinen Peterson’s Graduate School Search.

Økonomi

Ph.d.-studerende på amerikanske universiteter slipper ofte for at betale undervisningsafgift, da mange samtidigt arbejder som Teaching Assistant (T.A.) eller Research Assistant (R.A.). Der vil dog som regel stadig være udgifter forbundet med et ophold – bl.a. til leveomkostninger. Dette dækkes ofte ved hjælp af legater og opsparing. Hvis du skal betale undervisningsafgift, vil det som regel koste mellem DKK 250.000-450.000 per år (alt inklusiv) at læse på graduate-niveau i USA.

Du kan læse om de legater, vi udbyder til Ph.d.-studier i USA her.

Visum

Du skal altid have et visum, hvis du skal studere i USA. Både hvis det er en del af din danske uddannelse eller en hel Ph.d.-grad. Det vil du få gennem dit universitet i USA, der fungerer som din såkaldte visumsponsor under dit ophold. Det betyder, at universitet er godkendt af U.S. Department of State til at udstede dine visumpapirer.  Visumprocessen starter, når du fået en aftale på plads med en professor, eller er blevet optaget på universitetet i USA. Visumkontoret på universitetet i USA sender dig de oplysninger og dokumenter, du skal bruge i forhold til at betale gebyrer og booke tid til interview på Den amerikanske Ambassade i København.

J-1 visum
Et J-1 visum er et ”exchange visitor visum”, og gives bl.a. til studerende. For at kunne ansøge om et J-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet DS-2019. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor. Når du skal studere/forske på et universitet i USA, er universitetet din visumsponsor og udsteder din DS-2019.

På et J-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din DS-2019 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA, når din uddannelse slutter i op til 30 dage.

OBS: Hvis du modtager offentlige midler mens du er i USA på et J-1 visum, vil du blive underlagt the Two Year Home-Country-Physical-Requirement, efter hjemkomst til Danmark. Det betyder, at du skal bevise bopæl i Danmark i to år, inden du kan søge arbejdsvisa H og L, arbejdstilladelse i forbindelse med K-visum samt immigrantvisum til USA. Du vil dog sagtens stadig kunne rejse på ferie, studere på endnu et J- eller F-visum eller deltage i konferencer i USA. Du vil også kunne søge et andet arbejdsvisum end de nævnte. Læs mere om denne regel her.

F-1 visum
Et F-1 visum gives til internationale studerende, der skal studere i USA. For at kunne ansøge om et F-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet I-20. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor og som studerende/forsker, er det din amerikanske uddannelsesinstitution, der er din visumsponsor og som udsteder din I-20.

På et F-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din I-20 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA, når din uddannelse slutter i op til 60 dage.

Du kan læse mere om visum til studier/forskning i USA her.

Forsikring
Alle danskere bør købe forsikring i forbindelse med deres ophold i USA. Det er dyrt at gå til læge, eller blive indlagt på hospitalet i USA, så for at undgå uforudsete og store udgifter, bør du sikre dig mod dette ved at købe en forsikring. Det er meget vigtigt, at du tegner forsikring for hele opholdet. Nogle amerikanske universiteter vil kræve, at du køber deres, men har du muligheden, kan det anbefales at tegne en dansk forsikring, da de ofte dækker bedre i forhold til ting som hjemtransport m.m.

Mange Ph.d.-studerende har mulighed for at tegne en forsikring gennem det universitet de er ansat ved i Danmark, som de kan bruge til deres studie-/forskningsophold i USA.

Hvis du tager hele din Ph.d. i USA:

Find et universitet

Vi anbefaler, at du bruger søgemaskinen Peterson’s Graduate School Search. Du kan også bruge det faglige kontaktnet du har i Danmark til at få en aftale med et amerikansk universitet. Derudover kan du bruge vores vejledning.

Økonomi

Ph.d.-studerende på amerikanske universiteter slipper ofte for at betale undervisningsafgift, da mange samtidigt arbejder som Teaching Assistant (T.A.) eller Research Assistant (R.A.). Der vil dog som regel stadig være udgifter forbundet med et ophold – bl.a. til leveomkostninger. Dette dækkes ofte ved hjælp af legater og opsparing. Hvis du skal betale undervisningsafgift, vil det som regel koste mellem DKK 250.000-450.000 pr. år (alt inklusiv) at læse på graduate-niveau i USA.

Du kan læse om de legater, vi udbyder til Ph.d.-studier i USA her.

Library Columbia Uni

Ansøgningen
De fleste universiteter har ansøgningsfrist mellem december og marts. Hver institution har deres eget ansøgningsskema, og det findes som regel på universitetets hjemmeside. Inden du søger ind, er det vigtig at skabe kontakt til den professor du gerne vil samarbejde med og få en aftale på plads. Vi vil her forsøge at give et overblik over, hvad en ansøgning til et amerikansk universitet normalt indeholder.

Tests

Ph.d.-studerende i USA kan blive bedt om at aflægge engelsktest, en Test of English as a Foreign Language (TOEFL) eller The International English Language Testing System (IELTS), men det varierer fra institution til institution. Det samme gælder Graduate Examinations Record (GRE), som er en videnstest, som nogle universiteter kræver, at du tager. Undersøg med det amerikanske universitet, om du skal tage videnstesten i forbindelse med din ansøgning til universitetet. De amerikanske universiteter skal have resultatet af dine tests sammen med din ansøgning, så husk at bestille testdato i god tid, så du kan nå at få resultaterne inden ansøgningsfristen. Se mere om de forskellige tests her.

Statement of Purpose

Her skal du skrive om dig selv og hvorfor du ønsker at læse/forske på netop de amerikanske universiteter, du har valgt. Vær ikke bange for at melde klart ud om det, du er god til, og sørg for at få din personlighed med – vis dem, at du brænder for at læse/forske ved netop deres universitet. Det er vigtigt at huske, at ansøgningen skal til USA, og at det er helt i orden at være ”stolt” af det, du er god til.

Når du skriver dit personal statement, er det en god ide, at formidle hvorfor det er vigtigt for dig, at du skal studere/forske i USA og at du kommer ind på lige netop dette universitet. Hvis der er en bestemt professor, du gerne vil studere hos eller forske sammen med i USA, og allerede er i kontakt med, så husk at få det med i dit Statement of Purpose. Du kan også udtrykke hvilken indflydelse, du forventer, dit studie-/forskningsophold vil have på fremtiden – både indenfor din forskning eller fremtidige karriere.

Du skal ikke nødvendigvis få alle dine bedrifter med i dit Statement of Purpose, men det har du så måske plads til i dit CV.

Anbefalinger

Du vil typisk skulle vedlægge 2-3 anbefalinger, når du søger ind på universiteterne i USA. Anbefalingerne skal være fra undervisere fra din videregående uddannelse eller forskere, du har arbejdet sammen med. Det er en god ide at have flest anbefalinger med akademisk baggrund, fra undervisere eller forskere.

Anbefalingerne skal ses som en støtte for din ansøgning. De skal fortælle, hvem du er og nævne dine kompetencer som studerende og på den måde supplere dit Statement of Purpose. Læs de anbefalinger, du indhenter grundigt. Tjener de dit formål?

Det kan være svært at få gode anbefalinger fra undervisere eller professorer, fordi man som studerende i Danmark ikke nødvendigvis har så meget kontakt til sine undervisere som i f.eks. USA. Prøv alligevel at spørge din professor eller underviser – anbefalingerne kan tillægges mere værdi, hvis de kommer fra en professor end fra en undervisningsassistent. Du kan blive bedt om at skrive et udkast til en anbefaling, som professoren/underviseren så retter til, men hav i det mindste facts klar som en hjælp, når du kontakter professoren/underviseren.

CV

CV’et er ofte det første indtryk, man får af dig. Det skal derfor gennemarbejdes og målrettes det, du universitet du søger ind på. Når du søger ind på uddannelse i USA, skal CV’et derfor fokusere på dine studier indtil nu, men også på den erfaring, du har fra relevante studiejob.

Et godt CV stilles op i punktform og listes i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med din seneste uddannelse, studiejob osv. øverst. Et CV til universitetsansøgning skal ikke være en optegnelse over alt, hvad du har lavet indtil nu, så du vil nok skulle skære fritidsjob m.m. fra – vær kritisk og tag kun det med, der er relevant for ansøgningen. Det gavner dit CV, hvis du kan skrive frivilligt arbejde, politisk arbejde, organisationsarbejde osv. på også. Du vil typisk have plads til at skrive et par linjer under hver uddannelse, studiejob osv., men ikke mere end det.

Karakterbeviser

Få dit danske universitet til at lave officielle og originale karakterbeviser på engelsk. Se vores karaktersammenligninger her. Du skal ikke oversætte dine danske karakterer til amerikanske karakterer. Nogle universiteter vil måske kræve, at du får dine karakterer oversat af en professionel, men gør først dette, hvis du bliver bedt om det. Mange steder vil det være nok at indsende dit danske karakterbevis på engelsk med de danske karakterer. Hvis du søger ind, mens du stadig er under uddannelse i Danmark, skal du sende de karakterer du har fået indtil videre på det pågældende tidspunkt. Når du får dit endelige karakterbevis, skal du eftersende dette til universitetet i USA.

Visum
Du skal altid have et visum, hvis du skal studere i USA. Både hvis det er en del af din danske uddannelse eller en hel Ph.d.-grad. Det vil du få gennem dit universitet i USA, der fungerer som din såkaldte visumsponsor under dit ophold. Det betyder, at universitet er godkendt af U.S. Department of State til at udstede dine visumpapirer.  Visumprocessen starter, når du fået en aftale på plads med en professor, eller er blevet optaget på universitetet i USA. Visumkontoret på universitetet i USA sender dig de oplysninger og dokumenter, du skal bruge i forhold til at betale gebyrer og booke tid til interview på Den amerikanske Ambassade i København.

J-1 visum

Et J-1 visum er et ”exchange visitor visum”, og gives bl.a. til studerende. For at kunne ansøge om et J-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet DS-2019. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor. Når du skal studere/forske på et universitet i USA, er universitetet din visumsponsor og udsteder din DS-2019.

På et J-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din DS-2019 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA, når din uddannelse slutter i op til 30 dage.

OBS: Hvis du modtager offentlige midler mens du er i USA på et J-1 visum, vil du blive underlagt the Two Year Home-Country-Physical-Requirement, efter hjemkomst til Danmark. Det betyder, at du skal bevise bopæl i Danmark i to år, inden du kan søge arbejdsvisa H og L, arbejdstilladelse i forbindelse med K-visum samt immigrantvisum til USA. Du vil dog sagtens stadig kunne rejse på ferie, studere på endnu et J- eller F-visum eller deltage i konferencer i USA. Du vil også kunne søge et andet arbejdsvisum end de nævnte. Læs mere om denne regel her.

F-1 visum

Et F-1 visum gives til internationale studerende, der skal studere i USA. For at kunne ansøge om et F-1 visum på Den amerikanske Ambassade, skal du have visumdokumentet I-20. Det får du gennem en amerikansk visumsponsor og som studerende/forsker, er det din amerikanske uddannelsesinstitution, der er din visumsponsor og som udsteder din I-20.

På et F-1 visum kan du rejse ind i USA indenfor 30 dage før begyndelsen af studieforløbet, som den er anført på din I-20 blanket, uanset hvornår dit visum blev udstedt, og du kan blive i USA, når din uddannelse slutter i op til 60 dage.

Du kan læse mere om visum til studier/forskning i USA her.

Forsikring
Alle danskere bør købe forsikring i forbindelse med deres ophold i USA. Det er dyrt at gå til læge, eller blive indlagt på hospitalet i USA, så for at undgå uforudsete og store udgifter, bør du sikre dig mod dette ved at købe en forsikring. Det er meget vigtigt, at man tegner forsikring for hele opholdet. Nogle amerikanske universiteter vil kræve, at man køber deres, men har man muligheden, kan det anbefales at tegne en dansk forsikring, da de ofte dækker bedre i forhold til ting som hjemtransport m.m.

Post.doc/forsker

For Post-doc og forskere er der flere muligheder i USA – bl.a. kortere forskningsophold, gæsteprofessorater samt andre former for ansættelser.

Aftaler om forskningsophold og ansættelse foregår direkte med det amerikanske universitet, men har du brug for vejledning, f.eks. omkring visum, aftaler, forsikring osv., er du meget velkommen til at kontakte os.

Se legatmuligheder her.

Vær opmærksom på visumregler for denne type ophold. Især overgangen fra Ph.d. til Post-doc kan være problematisk pga. the Two Year Home-Country-Physical-Requirement. Denne opstår hvis du modtager offentlige midler, mens du er i USA på et J-1 visum, hvorved du blive underlagt the Two Year Home-Country-Physical-Requirement efter hjemkomst til Danmark. Det betyder, at du skal bevise bopæl i Danmark i to år, inden du kan søge arbejdsvisa H og L, arbejdstilladelse i forbindelse med K-visum samt immigrantvisum til USA. Du vil stadig kunne rejse på ferie, studere på endnu et J- eller F-visum eller deltage i konferencer i USA. Du vil også kunne søge et andet arbejdsvisum end de nævnte. Læs mere om denne regel her.

Du kan læse mere om visum til forskning i USA her.