Print

Den dansk-amerikanske Fulbright Kommission søger en Advisor & Administrator (Barselsvikariat)

Den dansk-amerikanske Fulbright Kommission søger en Advisor & Administrator fra den 1.4.2018-1.12.2018 til et barselsvikariat i vores Fulbright Center i Nørregade 7A, 1. Sal, Kbh. K. Vi uddeler legater og administrerer programmer for danskere og amerikanere, og vi har en studievejledning – alt til USA. Læs mere om os på www.fulbrightcenter.dk.

Arbejdsområder: Vejledning om studier på universitetsniveau i USA, både i vores kontor, samt ved besøg på danske uddannelsesinstitutioner. Administrative opgaver af forskellig slags i tilknytning til programmer og legater.

Vi søger en færdiguddannet akademisk medarbejder med nogen administrativ erfaring (dog gerne fra studenterjobs). Dette er ikke et studiejob! Man skal kunne arbejde selvstændigt og kun ansøgere, der selv har læst på universitetsniveau i USA og DK kommer i betragtning. Gode engelsk og dansk kundskaber er nødvendige.

Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med varieret indhold på en spændende arbejdsplads og med 3 engagerede kolleger i centrum af København. Vores arbejde gør en forskel for vores legatmodtagere – og for forholdet mellem Danmark og USA. Arbejdstid mellem kl. 9:00 til 16.30 – løn efter aftale. Kort ansøgning med CV (men uden bilag) sendes til direktør Marie Mønsted på monsted@fulbright.dk. Vi opfordrer interesserede ansøgere til at søge hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgninger efter 15. marts 2018 vil ikke komme i betragtning, og kun relevante e-mail ansøgninger besvares.