Print

Duke University

Af Martin Vandborg Andersen, Fulbright 2016-17

Under mit ophold på Duke University, Durham, North Carolina har jeg arbejdet i et laboratorie sammen med manden som lavede den første kliniske ultralyds scanner til at scanner hjerter, spændende.

Et af de lidt mere interessante ting jeg oplevede var præcist hvor præstigefuldt Fulbright. Det betyder også at folk måske har højere forventninger til hvad man som studerende kan. Da vi alle jo er yderst kloge har det nu ikke været noget problem. Men når man siger at man var Fulbrighter, så åbner der sig automatisk døre. En besynderlige ting, var at når man var til Fulbright events i USA, følte det som om folk forventede jobinterviews, på trods af at det kun var Fulbrigher’s som var til stede. Det kan godt være at det blot var mig, men det event jeg var til var ret kedelige. Når det nu er sagt, så har Fulbright bragt et af mine bedste venner, som jeg mødte til det Fulbright event. Så jeg kan jo ikke rigtig brokke mig. Vi sad da også og så præsident valget derovre, og var lidt målløse over resultatet. (hint, demokraterne bryder sig stadig ikke om at snakke om det, og undgå at lave en joke omkring det).

Nå, men tilbage til selve oplevelsen. Jeg fløj d. 17 August 2016 fra Aalborg til Durham. Når man sådan ankommer til Durham, finder man hurtigt ud af at Danmark godt nok er et koldt sted. Specielt om sommeren. Il de mindre byer (ja 250.000 mennesker er mindre i USA) opdager man at sådan noget med cykling er lidt fjollet, og med fjollet mener jeg en dødsfælde. Jeg tror personligt at jeg så 10 cyklister i den tid jeg var i Durham, og efter at jeg ved hvordan amerikanere kører bil, så synes jeg de cyklister udfordrede skæbnen. Offentlig transport er ikke noget amerikanere stoler på. Til gengæld har Durham ok velfungerende bus system, i forhold til amerikanske standarter i hvert fald. Det skal lige nævnes her, at hvis man benytter gratis busser, så møder man en del hjemløse som gerne vil have penge og mennesker af en lidt skummel karakter. Men sådan noget gør ikke mig noget, så jeg synes egentlig det var meget spændende.

Rent sprogligt får man hurtigt en realisering af ens egne færdigheder. Personligt troede jeg at det der engelske havde jeg da bare styr på, da jeg også herhjemme i Danmark snakker engelsk på næsten daglig basis. Men når man så kommer over til USA, hvor det er deres modersprog, og nu skal til at snakke teknisk engelsk, så finder man ud af, at der er lidt mere til sproget finere nuancer som man her i Danmark ikke rigtig mærker.

Selve Duke University er virkelig imponerende. Man kan virkelig godt mærke at de har rigtig mange penge at arbejde med. Det betyder også at Duke studerende er virkelig stolte af at gå på universitetet, hvilket tydelig ses ved at de alle går rundt i blå Duke trøjer. Duke studerende betaler ca. 500.000 kr om året bare for at gå på selve universitetet (med enrollment og housing osv.). Den høje pris betyder også at universitetet er meget elitært, hvilket er en lidt mærkelig ide fra mit perspektiv.

Durham, NC er et specielt sted. Imens det ikke er en del af ”the deep south”, så er det lige på grænsen dertil, og er bestemt i bibel bæltet. Men Duke University og hospitalet betyder at man får et område af bibel bæltet, hvor man har højt uddannede folk, imens man stadig får en stor dosis ”southern hospitality”, som jeg personligt er kæmpe fan af. Og så er det da også charmerende at snakke med en ung kvinde med sydlig accent.

Selve opholdet har været en del af min PhD. I forlængelse med selve opholdet har jeg da også snakket omkring at arbejde videre med mit nuværende projekt når jeg er færdig med min PhD, hvor jeg vil skulle tilbage og arbejde mere på Duke Universitet sammen med den professor jeg havde der, så alt i alt, en fed oplevelse. Han var faktisk ret irriteret over at jeg nu skulle sådan hjem igen, og mente at jeg da skulle komme tilbage igen så hurtigt som muligt. Jeg har fundet en masse venner på turen, som jeg har nydt stor glæde af. Jeg har endda været i Tyrkiet efterfølgende for at besøge den Fulbrighter som nævnte tidligere og vi er stadig i kontakt!

Så “take home message” må være: Hvis du ønsker at tage til en del af USA, hvor der er utrolig hjælpsomme folk, som vil gå ud af deres vej for at hjælpe en totalt fremmed. Hvis du ønsker en rolig by, som er fyldt med herlige mennesker. Hvis i ønsker at tage til et sted med højt kvalificerede mennesker, og et af verdens bedste biomedical engineering og jura (for at nævne et par) uddannelser. Jamen hvis det er noget for dig, så overvej at besøge Duke University, Durham, North Carolina.