Print

University of California, Berkeley

Af Mathias Aaen Thuesen, Fulbright 2016/17

Jeg var på forskningsophold ved UC Berkeley, Garwood Centre for Corporate Innovation som en del af min Ph.d.-uddannelse på Aarhus Universitets afdeling for Virksomhedsledelse, og det er i denne forbindelse at Fulbright ikke blot økonomisk muliggjorde mit ophold, men også åbnede helt uventede døre i de amerikanske forsker- og virksomhedsmiljøer.

Mit ophold som gæsteforsker på UC Berkeley i Professor Henry Chesbroughs Open Innovation Research Group var særdeles udbytterigt, og gav mig mange muligheder for at arbejde koncentreret og dedikeret på min Ph.d. afhandling alt imens jeg kunne spare, networke, og lære fra nogle af de største navne indenfor mit fagfelt i et af de absolut mest veletablerede forskningsmiljøer i verdenen.

For de læsere, som ikke allerede ved det, er UC Berkeley det bedst rangerede offentlige universitet i verdenen, og er bredt anerkendt for deres undervisning og forskning, specielt i mit felt, hvor de rangerer som det bedste universitet i verdenen. Dette kombineret med Fulbrights vidt respekterede omdømme gjorde min tid på UC Berkeley helt unik og uforglemmelig både professionelt og personligt. Jeg vil specifikt fremhæve seks facetter af mit forskningsophold, som forhåbentligt kan inspirere og forberede andre i deres ophold ved UC Berkeley i fremtiden.

Før afgang – et boligmareridt 1-on-1

‘The Bay Area’ – eller blot San Francisco og nærområde – er hjemsted for rigtigt mange forskellige mennesker, organisationer, butikker, institutioner og foreninger. Dette betyder at der er k-a-m-p om pladsen. Kvadratmeter er nærmest det nye guld, og det tager både tid, dedikation og en god portion held at finde sig et sted at bo. Man rådes af de lokale til at søge sin bolig post-ankomst, og jeg kan til dels give dem ret. Men, som den kontrolfreak jeg nu engang er, begyndte jeg selvfølgelig hjemmefra. Jeg begyndte min boligsøgning både igennem mit i forvejen vel-etablerede netværk i Berkeley og på online platforme såsom zillow, craigslist, Berkeley International Office, The Berk, Airbnb, Couch Surfing, Cal Rentals, og mange flere. Hvad havde alle disse til fælles? Den høje pris. En husleje på mellem kr. 15.000-35.000 er ikke uhørt for en lejlighed, og et almindeligt værelse med delt bad og køkken løber snildt op i kr. 10.000,-. On-campus housing er fedt, og meget meget dyrt. San Franciso er endnu dyrere! Vi var heldige at få en handel i hus med en udlejer på AirBnb om en long-time rental i gå-afstand til Campus til en overskuelig pris. Men, det tog også 4 måneder og utallige mails og telefonsamtaler, så start i god tid. Et lille notabene er også at udlejerne oftest gerne vil have kontant betaling, og hæver du mellem 10-20.000 på dit Visa/Mastercard kan du hurtigt nå din månedlige beløbsgrænse. Medbring derfor gerne flere kredit/debit kort. Den dyre husleje til trods, er kvarterene i Berkeley rigtigt hyggelige og de har alle deres egne små charmer, så når du først finder noget, er det bare med at komme ud og udforske.

Altid beredt

I USA er academia ikke ’blot’ noget man gør for uddannelse; det er en seriøs og prestigefyldt karrierevej. Du vil derfor opleve ikke blot konkurrence om de relativt få pladser, men også, at der stilles høje krav til din formåen og kunnen. Mit bedste råd er at være velforberedt, koncis, præcis, og en god blanding af ydmyg og stolt. Amerikanere er ikke bange for at bryste sig med deres akkolader og man er på mange måder nødt til at spille spillet for at blive set og få taleplads. Til gengæld er academia – ligesom alle andre amerikanske institutioner – enormt hierarkiske, og man respekterer derfor sine overordnede på en anden måde end i Danmark. F.eks. kaldte alle på mit kontor senior staff ved deres titel, såsom Professor Chesbrough, fremfor blot ’Henry’. Det er en hårfin balancegang at skabe netværk i sådant et set-up, fordi man skal bevise sit værd – titelforskellen (og den medfølgende distance) til trods.

The importance of network

Amerikanere er mestre i at netværke og i at skabe og åbne døre. Hvad vi danskere måske ville genkende som åbenlys og grov selv-promovering er en del af den amerikanske måde at skabe sin egen forskning og profil. Jeg måtte f.eks. tage på konference hos den professor jeg gerne ville arbejde med før jeg kunne ’få lov til’ at få en plads i hans forskergruppe. Denne screening er selvfølgelig specifikt relevant for ledelsesfeltet, da mange af de store virksomheder fra Silicon Valley ofte kommer igennem Garwood kontoret. I mine 7 måneder på UC Berkeley mødte jeg topfolk fra NASA, Microsoft, Apple, IBM, LinkedIn, Facebook, Google, og Fujitsu, samt massevis af små start-ups og incubators. De er alle sammen vante til en amerikansk professional relation, hvor den danske humor og afslappethed ikke har megen plads. De er også alle sammen udstyret med fine jakkesæt og slips, så husk at følge den eventuelle dress-code der følger med fagfeltet. Formår du til gengæld at balancere den ydmyge og selv-promoverende retorik kan du skabe dig rigtigt gode forbindelser til senere brug. Jeg har f.eks. nydt rigtigt godt af min relation til NASA og RocketSpace efter min hjemkomst, og de var alle meget betagede af Fulbright titlen, som for dem var et fornemt kvalitetsstempel som signalerede at vi var på samme niveau. Dress for the occasion og kommuniker strategisk, så er du nået langt i etableringen af et unikt netværk med uanede muligheder. En Fulbright titel kan åbne døre til nye og spændende relationer, man skal blot turde gribe chancen på den rigtige måde.

Udnyt dine muligheder – administrativ inkongruens

Alt imens Fulbright titlen åbner døre i USA skal man også huske ikke at smække med dem hjemme i Danmark. Det Amerikanske system for ph.d’ere er ikke blot ulig, det er ganske diametralt modsat det danske. Hvor vi i Danmark er ansatte som Ph.d. stipendiater med løn og diverse medarbejderforhold, betaler de Amerikanske graduate studerende selv for deres uddannelse. Det betyder en hel anden form for ph.d.-kurser og relationer til overordnede. Jeg fulgte selv tre ph.d.-kurser, som alle strakte sig over 12 ugers undervisning (meget lig et dansk bachelor- eller kandidat-universitetssemester) med mange timers undervisning og forberedelse hver uge. Hvor man på min danske afdeling indgår som en del af kollegaflokken er man i USA anset som en studerende på højde med bachelorer og kandidater. Sørg derfor for at cleare med ph.d.-kursets forelæser, at du følger undervisningen som ’audit’, og ikke som eksaminationsdeltager. Husk også at få forhåndsgodkendt dit ph.d.-kursus i Danmark, så du er sikker på, at du kan få ECTS-merit, når du kommer hjem. Jeg fik 15 ECTS samlet sammen i USA, men kun fordi jeg fik hver enkelt professor til at skrive et personligt brev med forklaring af semestrets opbygning of arbejdsbelastning. På UC Berkeley får man adgang til alle deres seminarer, forskningsmøder, og undervisning med en Fulbright titel i hånden, man skal blot huske at tjekke om det alt sammen har merit-værdi i Danmark.

Visum og bureaukrati

Selvom UC Berkeleys internationale afdeling er enormt behjælpelig med papirarbejdet der følger med et forskningsophold – og Fulbright kommissionen i Danmark er hurtige og hjælpsomme med visumpapirer – så tager bureaukratiet i USA bare mere tid og energi end i Danmark. Ting skal stemples de rigtige steder, igennem mange forskellige personers hænder og godkendelser, og ting skal gøres in-person – ikke online. Dette betyder at man skal forberede sig på længere vente- og ekspeditionstider på campus-services. Jeg kan også fraråde at rejse på ferie i lande som af USA betragtes som potentielle trusler, såsom flere dele af den arabiske verden. Selvom disse lande er skønne rejsemål gør de ikke turen igennem immigration lettere på US siden af en lang flyrejse.

Udnyt tiden

Fordi man som besøgende forsker ikke er underlagt et typisk dansk skema med faglige forpligtelser, undervisning, vejledning, opkald, mails, osv. er hverdagens struktur overladt til en selv. Det kan i starten virke lidt uoverskueligt – men, det er faktisk en rigtig god mulighed for at gå på videnskabelig opdagelse. Man har som gæsteforsker mere ’fritid’ i sin arbejdsdag til at afsøge og undersøge nye nærliggende teoretiske felter, og fordi UC Berkeley er så stort et campus er der med garanti nogen der forsker eller underviser i lige præcist dét emne, man gerne vil vide mere om. Og fordi man er langt hjemmefra har man også god tid i weekenderne og helligdagene til at opleve og udforske USA; ikke blot det smukke og berigende Californiske landskab, men også de andre nærliggende stater, som har meget smukt at byde på (af nævneværdige rejsemål i køreafstand kan nævnes Stanford og Silicon Valley, og for det mere turistede; Yosemite, Gran Canyon, Lake Tahoe, Antelope Canyon, Las Vegas, Bryce Canyon, Muir Woods, Napa Valley, Mt. Shasta, Burney Falls, Lassen Volcanic National Park, Big Sur, og mange mange flere).

Fagligt og socialt udbytte

Mit ophold ved Berkeley var enormt udbytterigt, både personligt, socialt, og fagligt. Jeg fik mulighed for at genopleve min forskeridentitet sammenlignet med de amerikanske ph.d.ers studenteridentitet, og det gav mig rig mulighed for at lære en ny side af mig selv at kende: eksplicit national stolthed. Fordi vi som Amerikanske og Danske ph.d.ere var så forskellige og kom fra opvækst i vidt forskellige systemer var der rig mulighed for sammenligning af både kulturelle og faglige forskelle, og det gav mig helt nye syn på både det danske og det amerikanske politiske system, og vores (vidt!) forskellige velfærdsmodeller. Jeg fik også mødt en masse fantastiske mennesker som i dag er blevet til venskaber på tværs af nationer. Eksempelvis, besøgte nogle af mine amerikanske kolleger og venner mig et halvårs-tid efter min hjemkomst mig i Danmark. Her blev to af dem surprise-gift på det københavnske rådhus, med danske vidner. Det var en helt særlig oplevelse at se venner fra den anden side af kloden tage en lille del af det danske samfund til sig og blive viet på dansk grund og sprog. Udover en masse personlige og sociale udbytter, blev jeg også beriget enormt fagligt. Fordi det faglige niveau på UC Berkeley er så højt – specielt indenfor business – var de ansatte og studerende rigtigt dygtige, og jeg havde mange gode faglige sparringsdiskussioner med professorer og studerende omkring mit ph.d. projekt og hele min teoretiske og metodiske forståen. De seminarer jeg fulgte havde gæsteforskere fra Harvard, Yale, Cambridge, Stanford, mv. på talerækken, og det var bare om at gribe muligheden for at høre dem tale, stille dem spørgsmål (ydmygt!) og høre deres input på mine tanker og mit projekt. Nogle af de ideer jeg fik og bearbejdede i min tid på UC Berkeley er blevet fundamentale for mit arbejde, og jeg glæder mig til engang at skulle vende tilbage til the Bay Area og se mine venner, kolleger, og alumne-campus.

En stor tak skal lyde til Fulright kommissionen som økonomisk muliggjorde mit udlandsophold, og med den fine titel også åbnede mange døre for mig og min karriere mange år ud i fremtiden.